Stjerner ærgrer sig over talkshow-chok

Talkshow-værten Jon Stewarts annoncerede stop på 'The Daily Show' har affødt mange øv-reaktioner på den ikoniske værts farvel

Jon Stewart stopper efter 17 som vært på 'The Daily Show'.
Jon Stewart stopper efter 17 som vært på 'The Daily Show'.

Efter 17 år i stolen på det uhyre populære talkshow 'The Daily Show' annoncerede Jon Stewart tirsdag, at han stopper som vært på programmet.

Stewarts balancegang mellem alvor, sjov og spydende satire har skabt en kæmpe fanskare, og blandt disse er der stor ærgrelse over stoppet på Twitter.

Se også: Jon Stewart stopper som vært på "The Daily Show"

'Harry Potter'-forfatteren, J.K. Rowling, er én af de mange Stewart-fans, der ærgrer sig over meddelelsen.

- Jon Stewart forlader 'The Daily Show', ét af mine favoritprogrammer nogensinde. Det er en stor nyhed at få over sin morgen-te, skriver hun og hashtager: 'Britisk sorg'.

'American Idol'-værten Ryan Seacrest har også kun stor beundring tilovers for sin værtskollega.

- Tak for alt du har gjort for at få os til at tænke, lære og grine, skriver han.

Is-kæden Ben & Jerry's sender også varme hilsner af sted til komikeren.

- Vi vil savne dig. Held og lykke på dit nye eventyr.

TV - 11. feb. 2015 - kl. 07:21 TV: Her meddeler Jon Stewart, at han forlader The Daily Show

Også i Danmark er Stewarts farvel blevet modtaget med ærgerlige reaktioner:

- Vågner. Læser Jon Stewart stopper på 'Daily Show'. Går i seng igen, skriver P3-quizmasteren Kenneth K, mens komikeren Mette Lisby skriver:

- Øv! Kommer til at savne ham her.

Hos tv-kanalen Comedy Central, der står bag programmet, sender man Stewart af sted med en kæmpe hyldest.

- Stewart er et komisk geni, generøs med sin tid og talent, og han vil altid være en del af Comedy Central-familien, siger Michele Ganeless, chef for Comedy Central, i en pressemeddelelse.

Komikeren John Oliver erstattede i 2013 Stewart, der tog orlov for at instruere blandt andet den danske skuespiller Kim Bodnia i instruktørdebuten 'Rosewater'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere