Stjerner i stor sorg: Mister nyfødt barn

Det amerikanske stjernepar John Legend og Chrissy Teigen har mistet deres nyfødte barn

Chrissy Teigen og John Legend har været gift siden 2013. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
Chrissy Teigen og John Legend har været gift siden 2013. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

En ubærlig sorg har ramt sangeren John Legend og modellen Chrissy Teigen.

Det oplyser parret på Twitter,

Parret har mistet deres nyfødte barn Jack.

- Vi er chokerede og befinder os i den slags smerte, som du kun hører om. En smerte, som vi aldrig har følt før, skriver den knuste model på Twitter.

Chrissy Teigen og 41-årige John Legend har været gift siden 2013, efter de mødte hinanden i 2006. De er i forvejen forældre til datteren Luna på fire og sønnen Miles på to.

I august meldte parret ud, at de ventede deres tredje barn, men det skete på en lidt utraditionel måde.

I John Legends nye musikvideo, 'Wild', blev fruen hevet ind som skuespiller, og her blev det samtidig afsløret, at hun var gravid.