Stjerneskuespiller viser kroppen frem: Alderen preller af

53-årige Halle Berry er stadig i rigtig god form, og hun viser sin tonede mave frem til alle sine følgere

Det er slet ikke til at se, at den smukke skuespiller Halle Berry er en dag over 50.

På det sociale medie Instagram har hun delt et billede af sig selv til fitness, hvor hun hiver op i blusen og giver sine 5.7 millioner fans et glimt af sin mave, der må siges at være rigtig godt trænet.

Skuespilleren er nemlig i gang med at gøre sig klar til sin rolle i en ny film om MMA (mixed martial arts) med titlen 'Bruised'.

Stjernen, der er bedst kendt fra hits som Cloud Atlas og X-Men, skrev til billedet, at hun gerne ville inspirere folk til at nå deres fitness-mål.

'Der er ikke nogen bedre følelse end at sætte et mål og klare det. Et af mine mål var at få mavemuskler til Bruised, og i dag fik jeg dem endelig, og det føles helt utroligt. Jeg opfordrer alle til at sætte barren højt. Hvad er jeres fitness-mål? Sæt det højere. Arbejdet bliver ikke let, men det betaler sig', skriver hun til det flotte billede.

Og der er da også flere af hendes mange fans, der er helt vilde med billedet.

'Elsker dine mavemuskler. Jeg elsker også at nå mine mål. Ingen fridag', skriver en.

'Utroligt flot arbejde', skriver en anden.

'Jeg ville så gerne have en mave som din, men arbejdet for at få dem... puha', skriver en tredje.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere