Stod frem efter frygtet sygdom

Selma Blair hev stokken frem foran den fremmødte presse og viste godt humør, selvom hun er ramt af multipel sclerose

Lady Gaga og Bradley Coopers hede optræden er også et samtalepunkt fra Oscar-showet. Video: AP

Mange har løbet med overskrifterne ved nattens store Oscar-show for flotte kjoler, ømme øjeblikke og rørende taler.

Men skuespilleren Selma Blair bliver hyldet for sit mod. Foran pressefolk fra hele verden troppede hun op til Vanity Fairs efterfest med en stok til sin første offentlige optræden, efter hun i oktober afslørede, at hun var ramt af den frygtede sygdom multipel sclerose.

Se også: Netflix-skuespiller ramt af frygtet sygdom

Selma Blair er kendt som stjernen fra film som 'Cruel Intentions', 'Legally Blonde' og ikke mindst for sin bærende rolle i de to første 'Hellboy'-film. På Instagram har hun været åben omkring sin sygdom.

'Jeg er handicappet. Jeg falder nogle gange, taber ting og min hukommelse er sløret. Min venstre side beder om hjælp fra en ødelagt gps,' har hun tidligere skrevet.

Selma Blair er hårdt ramt af sygdommen, men angriber den med en ironisk distance. Foto: Ritzau Scanpix
Selma Blair er hårdt ramt af sygdommen, men angriber den med en ironisk distance. Foto: Ritzau Scanpix

Mange timers kærlighed
På selvsamme medie skriver hun, at stokken er en specialdesignet en af slagsen.

'Dette er kærlighed. Tom Bachik har gjort min stok personlig med et monogram og en ægte, pink diamant. Hvordan blev jeg så heldig?' spørger hun på Instagram, hvor hun fortsætter.

'Der er lagt mange timers kærlighed i den. Og Tom Bachik lavede den særligt magisk. Jeg bryder ud i gråd. Disse gaver får mig igennem.'

Trods sin tragiske diagnose har hun dog overskud nok til også at joke med sygdommen.

'Jeg har MS, og jeg er ok.'

'Men ser du, at jeg taber det hele på vejen, er du velkommen til at hjælpe mig med at samle det op. Det tager en hel dag for mig at gøre det selv,' har hun tidligere skrevet på Instagram.

På stokken er blandt andet en pink diamant. Foto: Ritzau Scanpix
På stokken er blandt andet en pink diamant. Foto: Ritzau Scanpix

Sclerose er en autoimmun sygdom, som nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at nerverne ikke kan kommunikere ordentligt.

Ifølge scleroseforeningen lever der i Danmark cirka 16.000 mennesker med diagnosen Multipel Sclerose.  Af disse er cirka to tredjedele kvinder

 

Årets Oscar-vindere

Her er vinderne af de store kategorier:

* Bedste film: 'Green Book'

* Bedste instruktør: Alfonso Cuarón, 'Roma'

* Bedste mandlige hovedrolle: Rami Malek, 'Bohemian Rhapsody'

* Bedste kvindelige hovedrolle: Olivia Colman, 'The Favorite'

* Bedste mandlige birolle: Mahershala Ali, 'Green Book'

* Bedste kvindelige birolle: Regina King, 'If Beale Street Could Talk'

* Bedste ikke-engelsksprogede film: 'Roma' (Mexico)

* Bedste originale manuskript: 'Green Book' (Brian Currie, Peter Farrelly og Nick Vallelonga).

* Bedste sang: 'Shallow', Lady Gaga.

* Bedste animationsfilm: 'Spiderman - Into the Spiderverse'

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere