'Stranger Things'-stjerne hacket: - Jeg er dybt rystet

Joe Keery undskylder til sine 1,2 mio. følgere, der for nylig måtte læse en række grove og racistiske tweets, efter han blev hacket

Joe Keery (helt til venstre) med tre af kollegerne fra 'Stranger Things'. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Joe Keery (helt til venstre) med tre af kollegerne fra 'Stranger Things'. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix

Joe Keerys følgere på Twitter fik sig for nylig noget af en overraskelse, da 'Stranger Things'-skuespillerens konto pludselig flød over med en række underlige og stødende tweets.

Her kunne følgerne blandt andet læse, at Joe Keerys var blevet misbrugt under optagelserne til den succesfulde Netflix-serie, hvor han spiller Steve Harrington.

Derudover blev der delt en række racistisk tweets og svinere af 'Stranger Things'-kollegerne til de 1,2 mio. følgere af profilen.

Film, tv & radio - 14. feb. 2020 - kl. 15:47 Vender tilbage med helt særlig karakter

Joe Keery har medvirket i alle 25 afsnit af 'Stranger Things'. Foto: David Fisher/Shutterstock
Joe Keery har medvirket i alle 25 afsnit af 'Stranger Things'. Foto: David Fisher/Shutterstock
 

Som de skarpeste af følgerne formentlig havde gættet, så var der ikke tale om ting, som Joe Keery selv skrev. Han var derimod blevet hacket.

Mandag bekræftede Twitter over for Page Six, at de var opmærksomme på problemet og havde suspenderet kontoen, mens de forsøgte at løse situationen.

Se også: 15-årig stjerne får gigant-løn for rolle i ny storfilm

Det er sket nu, og Joe Keery har igen fået kontrol over sin Twitter-profil. Det fejrer han ved at sende en undskyldning til alle følgerne.

- Jeg blev hacket, som alle sikkert ved. Hvor er det nederen, at nogen vil gå så langt for at sprede had. Jeg vil gerne undskylde for de forfærdelige kommentarer, der blev delt. Jeg er dybt rystet. Masser af kærlighed til jer i disse vanvittige tider, skriver han på Twitter.

Joe Keery med resten af 'Stranger Things'-holdet. Foto: Lumeimages.com/Ritzau Scanpix
Joe Keery med resten af 'Stranger Things'-holdet. Foto: Lumeimages.com/Ritzau Scanpix

I kommentarfeltet får Joe Keery stor støtte fra følgerne, der glæder sig over, at han igen selv er tilbage bag tasterne.

27-årige Joe Keery er bedst kendt for rollen som Steve Harrington i Netflix-serien 'Stranger Things'. Her har han medvirket i alle 25 episoder indtil nu, mens det også forventes, at han er med i den kommende sæson fire.

Se også: Stranger Thing-stjerne udsat for kritik: Nu svarer hun igen

12 kommentarer
Vis kommentarer