Superman fik jern på under optagelse: - Undskyld!

- Hun gned sig op ad mig, og så blev det lidt hårdt, som Henry Cavill selv udtrykker det

Henry Cavill fik erektion under en film-optagelse og det er helt uacceptabelt, mener han selv. (Foto: All Over Press)
Henry Cavill fik erektion under en film-optagelse og det er helt uacceptabelt, mener han selv. (Foto: All Over Press)

Det er ikke alle skuespillere, der er lige vilde med at indspille hede sexscener – og den britiske 'Superman'-skuespiller Henry Cavill er bestemt en af dem, der ikke bryder sig om det.

Hans forhold til de pikante optagelser er ikke blevet bedre, efter at han under scene til tv-serien  ’The Tudors’ pludselig fik rejsning.

Se også: Er Supermand bange for at flyve?

- En pige med ret iøjenfaldende bryster skulle ligge oven på mig, og jeg havde ikke fået lagt ’mit udstyr’ i en ’ufarlig position’. Hun gned sig op ad mig, og så blev det lidt hårdt, fortæller Cavill til magasinet Men’s Fitness.

Den 32-årige skuespiller beklagede straks sin bule i bukserne overfor den kvindelige kollega.

- Efterfølgende bad jeg om en undskyldning. Det er ikke så fedt at være i et professionelt skuespillermiljø og så få erektion. Det er direkte uacceptabelt, siger Henry Cavill.

Se også: Superman afviste steroider

Cavill havde rollen som den britiske adelsmand Charles Brandon i ’The Tudors’. Han er dog bedst kendt for rollen som Superman i ’Man Of Steel’ og er dette efterår aktuel i ’The Man from U.N.C.L.E’.

Henry Cavill som Superman. (Foto: AP)
Henry Cavill som Superman. (Foto: AP)
 

51 kommentarer
Vis kommentarer