Supermodel bag perfekt facade: Overvejede at springe ud fra balkon

Den 38-årige supermodel Gisele Bündchen havde svært ved at håndtere den store succes for 15 år siden. Det var ved at koste hende livet

- Ting kan måske se perfekt ud, siger Gisele Bündchen, der overvejede at tage sit eget liv for godt 15 år siden. Foto: All Over Press
- Ting kan måske se perfekt ud, siger Gisele Bündchen, der overvejede at tage sit eget liv for godt 15 år siden. Foto: All Over Press

Gisele Bündchen har en strålende karriere som supermodel, hvor hun er en af de bedst betalte. Derudover er hun gift med den højtprofilerede amerikanske fodboldspiller Tom Brady.

Livet har dog ikke altid været en dans på roser.

Det fortæller hun i sin nye selvbiografi 'Lessons: My Path to a Meaningsful Life' og i et interview med det amerikanske medie People.

- Ting kan måske se perfekt ud udadtil, men man har ikke nogen idé, hvad der i virkeligheden foregår, siger Gisele Bündchen til People.

I bogen beskriver hun blandt andet, at hun fik en hård start på modelkarrieren, da flere kritiserede hendes udseende.

I 1997 fik hun dog sit store gennembrud, da hun gik topløs i Alexander McQueens modeshow og senere kom på forsiden af modebladet Vogue.

I 2000 scorede hun en kontrakt på 25 millioner kroner dollars (158 millioner danske kroner, red.) med Victoria's Secret og begyndte at date superstjernen Leonardo DiCaprio.

Den store opmærksomhed og de store kontrakter tog dog hårdt på Bündchen.

I 2003 fik hun sit første paniske anfald på i et lille fly på en turbulent flyvetur. Herefter udviklede hun angst for tunneller, elevatorer og andre indelukkede steder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Supermodellen havde svært ved at håndtere den store succes. Foto: AP
Supermodellen havde svært ved at håndtere den store succes. Foto: AP
 

- Det gik rigtig godt for min karriere. Jeg var meget tæt på min familie, og jeg har altid set mig selv som en positiv person, så jeg tænkte meget: 'Hvorfor har jeg det sådan?' Jeg følte, at jeg ikke havde lov til at have det dårligt.

- Jeg følte mig magtesløs. Din verden bliver mindre og mindre, og du kan ikke trække vejret. Det er den værste følelse.

Overvejede selvmord
Hun begyndte også at få panikanfald hjemme hos sig selv, og det var ved at blive for meget for hende. Hun overvejede i den periode at begå selvmord.

- Jeg havde faktisk følelsen af: 'Hvis jeg springer ud fra denne balkon, så ville det hele slutte, og jeg ville aldrig skulle tænke på, at min verden lukker i.

Efterfølgende endte hun med at søge hjælp hos sin læge for sine anfald og selvmordstanker.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gisele Bündchens læge hjalp hende igennem en svær tid. Foto: AP
Gisele Bündchens læge hjalp hende igennem en svær tid. Foto: AP
 

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-05 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Supermodellens selvbiografi er på gaden 2. oktober.

Se også: Smukke OG stenrige - Her er verdens dyreste damer