Supermodel har nu fået bule

Bar Refaeli venter en lille pige til juli

Der vil lige gå lidt tid, før vi ser flere af disse fotos af Bar Refaeli. Foto: Bestimage
Der vil lige gå lidt tid, før vi ser flere af disse fotos af Bar Refaeli. Foto: Bestimage

Den 30-årige supermodel, Bar Refaeli, er blevet rund for ikke at sige lidt 'tyk'. Og det skyldes den glædelige omstændighed, at hun til juli venter sit første barn med sin mand, Adi Ezra, som hun blev gift med i september.

Jublen over den kommende datter er naturligvis oploadet til Instagram, hvor hun samtidig viser et foto af sig selv - solbadende og med bule på maven.

Se også: Bar Refaeli ligger klar i høstakken

I teksten, der følger, skriver hun: 'Min lille pige har brug for nogle D-vitaminer.'

Den israelske skønhed har som så mange andre fået underlige spisevaner. Blandt andet har hun en konstant sult efter store, grimme burgere. Og den slags mad er sjældent godt for den slanke linje.

Med fødslen til juli opfylder Bar Refaeli et af sine egne mest dybfølte ønsker, for det har ingen hemmelighed været, at den smukke model længe har ønsket sig en lille familie.

Se også: Supermodel sendt til torskegilde

Tidligere har hun i interviews sagt, at 'Jeg vil elske at få børn snart. Jeg tror, at vi har behov for at føle, at vi har andet end os selv at tage hånd om, og den følelse, tror jeg, ikke går væk igen.'

Og hun tilføjede: 'Jeg tror, at folk vælger at blive gift, fordi de er glade for det liv, de har sammen.' - underforstået: Derfor skal vi også snart have børn.

Bar Refaeli mener også, at det tilføjer et forhold noget ekstra, når man bliver lovformelig gift. Hun mener, at det betyder mere samhørighed, at kunne kalde nogen 'sin mand'.

Se også: Bar Refaeli var klar til bryllup

 

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere