Supermodel sagsøgt for billede af sig selv

Det er ikke småpenge, der kræves af hende

Se baben gå gennem New York uden tøj. Video: DKNY.

Et billede siger mere end tusind ord. Men et billede kan også være mange penge værd.

En amerikansk paparazzofotograf føler sig i hvert fald godt grundigt snydt, efter at supermodellen Emily Ratajkowski delte et af hans billeder på Instagram.

Nu sagsøger han hende for en million kroner.

Det skriver The Independent, som har set retsdokumenterne. 

Fotografen kræver en million kroner af supermodellen. Foto: Ritzau Scanpix
Fotografen kræver en million kroner af supermodellen. Foto: Ritzau Scanpix

28-årige Emily Ratajkowski er ikke kun populær i modelverdenen. Hun er også yderst populær på de sociale medier, hvor hendes Instagram-profil i skrivende stund har svimlende 24 millioner følgere.

Og det er netop hendes Instagram, som paparazzofotografen Robert O’Neil mener, er det store problem.

I en story delte modellen nemlig et billede, som han havde taget af hende. I 24 timer var det muligt at se billedet, og det svarer angiveligt til en tabt fortjeneste på omkring en million kroner, mener paparazzofotografen Robert O’Neil.

Desuden påpeger Robert O'Neil, han ikke havde indgået en aftale med hende om, at hun måtte bruge billedet.

Derfor har han sagsøgt hende.

Mediet har prøvet at kontakte Emily Ratajkowski for at få en kommentar, men det er ikke lykkedes.

Emily Ratajkowski til Tony Awards 2019 i New York. Foto: Ritzau Scanpix
Emily Ratajkowski til Tony Awards 2019 i New York. Foto: Ritzau Scanpix
 

Det er ikke første gang, at den smukke model er blevet kritiseret for sine billeder. Faktisk lyder en del af kritikken på, at hun er for fræk. Det hænder, hun deler billeder, hvor hun er delvist nøgen eller helt nøgen.

Intl. kendte - 13. aug. 2019 - kl. 14:43 Supermodellen bliver kritiseret for at være for fræk

122 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere