Superstjerne giver stort løfte

- Jeg hørte, at Captain America sendte et skjold i din retning: Den overgår jeg, lyder løftet fra Robert Downey Jr.

Robert Downey Jr. er den seneste i rækken til at rose unge Bridger Walker. Foto: Jam Press
Robert Downey Jr. er den seneste i rækken til at rose unge Bridger Walker. Foto: Jam Press

Historien om den seksårige Bridger Walker er gået verden rundt, efter han blev skambidt i ansigtet, da han torsdag i sidste uge reddede sin fireårige lillesøster fra en aggressiv schæferhund ved at stille sig mellem søsteren og hunden.

Det gav den unge dreng fra Wyoming, USA, nogle alvorlige skader i ansigtet, så han måtte opereres i to timer og fik over 90 sting ifølge sine forældre.

Se også: Får vild gave efter heltegerning

Til gengæld har han fået nogle nye kammerater, som de fleste af hans venner nok er misundelige på. Først var det Chris Evans, der spiller rollen som Captain America i 'Avengers'-filmene, som sendte en video, hvori han lovede at sende et autentisk Captain America-skjold i Bridger Walkers retning - det skjold han i filmene bruger som både våben og beskyttelse.

Robert Downey Jr. lover at overgå Captain America. Foto: Zade Rosenthal
Robert Downey Jr. lover at overgå Captain America. Foto: Zade Rosenthal

Men det vil Robert Downey Jr. ikke have siddende på sig. I filmene har han en underholdende rivalisering med netop Chris Evans' karakter, og han vil ikke have siddende på sig, at han bliver overgået, hvorfor han nu kommer med et løfte til den heroiske dreng.

- Bridger, du er en rockstjerne, siger Robert Downey Jr. i en video, som han har sendt til Walker.

- Mit navn er Robert Downey Jr. Jeg spiller Tony (Stark, red.), og det gør mig til en gammel ven af kaptajnen. Jeg hørte, han har sendt et skjold i din retning, den overgår jeg. Ring til mig næste gang, du har fødselsdag, jeg har noget særligt planlagt for dig. Vi ses. I øvrigt, det er et løfte, det er et løfte, at det slår et skjold.

Det er Bridgers tante, Nikki, der har lagt videoen på Instagram, hvor hun dog også kan fortælle, at Bridger lige har haft fødselsdag, hvorfor overraskelsen må vente lidt tid endnu.

Bridger Walker har fået heltestatus og udtalte efterfølgende:

- Hvis nogen skulle dø, tænkte jeg, at det skulle være mig.

Se også: Seksårige Bridger redder lillesøster fra bidsk hund

Robert Downey Jr. og Chris Evans er ikke de eneste kendisser, der har rost den seksårige for hans mod. Tom Holland, der spiller Spider-Man, og Mark Ruffalo, der spiller Hulk, har også sendt rosende ord i hans retning.

80 kommentarer
Vis kommentarer