Superstjerne i offentlig nedsmeltning: Taler ud om afhængighed

Kanye West har den seneste tid skabt røre med sine kontroversielle udtalelser i interviews og på sociale medier

Her taler Kanye West ud efter hans seneste tids udfald. (Video: AP/Hollywood Reporter)

Det er ikke gået stille for sig på Kanye Wests Twitter-profil den seneste tid.

Den kendte rapper, som er gift med realitystjernen Kim Kardashian, har udtalt sig kontroversielt om flere emner, hvilket har fået hans fans til at sætte spørgsmålstegn ved hans mentale helbred.

Senest har 'Stronger'-rapperen sagt i et interview med TMZ, at han mener, at slaveriet i USA var et valg, som slaverne selv tog.

- Når du hører om, at der var slaveri i 400 år, så lyder det som et valg, sagde rapperen i interviewet.

Hans kommentar fik en af journalisterne til hurtigt at svare tilbage på Kanyes udmelding.

- Kanye, du har ret til din holdning, men der er fakta og konsekvenser for alt det, du har sagt. At du siger, at slaveri var et valg for vores folk, helt ærligt, jeg er skuffet og frastødt, og bror jeg er utroligt såret over det faktum, at du er blevet til noget, der for mig ikke virker ægte, sagde journalisten Van Lathan, efter Kanye Wests udbrud i interviewet.

Kanye West er gift med Kim Kardashian, hun støtter hans ret til at have sin egen mening, men er ikke enig i hans holdning til præsident Trump. Foto: AP
Kanye West er gift med Kim Kardashian, hun støtter hans ret til at have sin egen mening, men er ikke enig i hans holdning til præsident Trump. Foto: AP
 

Afhængig af smertestillende
Hos TMZ fortæller den 40-årige rapper også, at han har været afhængig af smertestillende piller efter en fedtsugning i 2016.

- Jeg var afhængig af opiater (smertestillende red.), siger han.

Ifølge ham selv begyndte han på pillerne efter en fedtsugning, som han fik, fordi han var bange for, hvad folk ville sige om hans form.

- Jeg fik en fedtsugning, fordi jeg ikke ville kaldes fed, ligesom I kaldte Rob (Kardashian red.) for fed.

Men efter operationen blev han afhængig af pillerne, der ifølge ham selv var skyld i, at han i den periode sendte mange underlige tweets ud.

- Så var der snak i min lejr om, at jeg poppede piller. To dage senere endte jeg på hospitalet. Jeg tog to piller på det tidspunkt. Da jeg forlod hospitalet, hvor mange piller tror I så, jeg fik? Syv! Jeg gik fra at tage to til syv. Så grunden til, at jeg skrev de tweets og alt det andet, skyldes, at jeg var helt væk på stoffer, fortæller han i interviewet.

Kanye West var bange for at folk ville sige, at han var blevet fed, ligesom de sagde til Kims bror, så han måtte flyve hjem før brylluppet mellem Kanye og Kim. Foto: All over press
Kanye West var bange for at folk ville sige, at han var blevet fed, ligesom de sagde til Kims bror, så han måtte flyve hjem før brylluppet mellem Kanye og Kim. Foto: All over press

Obama skylder en undskyldning
Og det er blevet til lidt af en selvfølge, at Kanye skejer ud med udtalelser, der mildest talt forvirrer hans mange fans.

Han har tidligere udtalt, at han støtter præsident Trump, og at han ikke mener, at Obama har gjort noget for hans hjemstat Chicago, mens han var præsident.

I et nyligt interview kritiserer han også eks-præsidenten for ikke at have undskyldt for at kalde Kanye West en 'jackass' tilbage i 2009, da Kanye snuppede mikrofonen for øjnene af Taylor Swift og igen i 2012, inden han anerkendte, at Kanye var talentfuld.

Kanye West har tidligere mødt den amerikanske præsident, og han er meget glad for, at de kan snakke sammen på Twitter. Foto: AP
Kanye West har tidligere mødt den amerikanske præsident, og han er meget glad for, at de kan snakke sammen på Twitter. Foto: AP

- Jeg er din yndlingsartist, og du har aldrig ringet og sagt undskyld til mig, fortalte Kanye henvendt til Obama i interviewet.

Kanye West er ikke bleg for at sige sin mening, og selvom hans venner har advaret ham, tager Kanye også gerne sin 'Make American Great Again'-kasket på og støtter offentligt præsident Trump på det sociale medie Twitter.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!