Superstjernes manager: - Måske optræder hun aldrig igen

Britney Spears' manager fortæller i et interview med amerikanske TMZ, at stjernen muligvis aldrig kommer til at spille koncerter igen

Det kan være, at Britney Spears har spillet sin sidste koncert. Foto: Bernd Kammerer/AP
Det kan være, at Britney Spears har spillet sin sidste koncert. Foto: Bernd Kammerer/AP

Britney Spears er hverken fysisk eller psykisk i stand til at genoptage forberedelserne til den koncertturné, som skulle være startet tilbage i februar.

Det skriver amerikanske TMZ.

Superstjernens manager, Larry Rudolph, får oplysninger om hendes helbred, når de har indflydelse på hendes mulighed for at arbejde. Han fortæller, at det er muligt, hun aldrig kommer til at spille koncerter igen.

- I forhold til, hvad jeg har fået at vide, så er det klart for mig, at hun ikke skal tage tilbage på det her ophold i Vegas. Ikke i den nærmeste fremtid og måske aldrig igen, siger han til mediet.

Bestemmer selv
Det har ifølge Rudolph altid været op til stjernen selv, hvornår hun ville arbejde, og hvornår hun ikke ville.

- Sidste sommer, da hun ville på turné, ringede hun til mig hver dag. Hun glædede sig. Nu har hun ikke ringet til mig i flere måneder. Hun har tydeligvis ikke lyst til at optræde, siger han.

Manageren har ikke mulighed for at tvinge hende til at arbejde igen - og det vil han heller ikke, forklarer han.

- Jeg vil heller ikke have, at hun begynder at arbejde igen, før hun er klar. Både fysisk, mentalt og passionsmæssigt. Hvis den tid aldrig kommer igen, så kommer den aldrig.

- Jeg har hverken trang til eller mulighed for at tvinge hende til at arbejde igen. Jeg er her bare for hende, når hun vil arbejde igen. Og hvis hun aldrig vil arbejde igen, så er jeg her til at fortælle hende, om det er en god eller en dårlig idé, siger manageren.

Sygdom i familien
Opholdet i Vegas drejer sig om genoptagelsen af forberedelserne til koncertturnéen, som skulle være startet 13. februar, men som blev lagt på is, da Spears' far blev syg.

- Vi blev nødt til at stoppe hendes show, fordi hendes medicin stoppede med at virke, og hun var i vildrede på grund af faderens sygdom, siger manageren.

Britneys Spears' far, Jamie Spears, har haft problemer med tarmene og har i den forbindelse været igennem to operationer. Det ramte Birtney så hårdt, at hun måtte lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling.

Efterfølgende delte hun en opdatering på Instagram, hvor hun fortalte om den svære tid.

Britney Spears optrådte sidste sommer på Smuk Fest. Foto: Per Lange Intl. kendte - 24. apr. 2019 - kl. 08:14 Efter indlæggelse: Britney bryder tavsheden

Britney Spears er angiveligt blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling. Foto: Bernd Kammerer Intl. kendte - 4. apr. 2019 - kl. 13:00 Medier: Britney indlagt på psykiatrisk hospital

Britney Spears optrådte sidste sommer på Smuk Fest. Foto: Per Lange Intl. kendte - 24. apr. 2019 - kl. 08:14 Efter indlæggelse: Britney bryder tavsheden

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!