Svensk stjerne smidt ud af Melodi Grand Prix

Derfor blev den kendte musiker og skuespiller Thorsten Flinck bandlyst midt i Melodi Grand Prix

Den 58-årige skuespiller og musiker Thorsten Flinck er blevet smidt ud af svensk Melodi Grand Prix på grund af vejvrede. (Foto: Ritzau Scanpix)
Den 58-årige skuespiller og musiker Thorsten Flinck er blevet smidt ud af svensk Melodi Grand Prix på grund af vejvrede. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 58-årige svenske musiker og skuespiller Thorsten Flinck, der er kendt og elsket af mange i hele Sverige, fik søndag eftermiddag besked på, at han er blevet diskvalificeret fra det svenske Melodi Grand Prix.

Den ekstrem hårde dom skyldes, at den nationale svenske tv-station SVT har fået kendskab til, at der netop nu er en verserende retssag mod Thorsten Flinck i forbindelse med såkaldt vejvrede.

I den forbindelse er Thorsten Flinck af politiet blevet sigtet for trusler og hærværk.

Lørdag aften blev den første kvartfinale i svensk Melodi Grand Prix afholdt i Linköping. Samme dag holdt SVT-krisemøde i forbindelse med Thorsten Flinck-sagen. Thorsten Flinck skulle ellers have medvirket i den anden kvartfinale, der afholdes i Göteborg nu på lørdag. Men nu er han altså smidt ud.

Det skriver flere medier heriblandt Aftonbladet og SVT

Thorsten Flinck er kendt for roller i adskillige tv-serier og film samtidigt med, at han har sin musikalske karriere. (Foto: Ritzau Scanpix)
Thorsten Flinck er kendt for roller i adskillige tv-serier og film samtidigt med, at han har sin musikalske karriere. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

- Thorsten og alle os i hans team er meget kede af det, siger Thorsten Flincks talskvinde Johanna Boström Stone til Aftonbladet.

Anette Helenius, projektleder for Melodifestivalen, som arrangementet hedder på svensk, har meddelt følgende i en pressemeddelelse.

'Vi beklager dybt. Vi havde virkelig glædet os til at se Thorsten Flinck medvirke på Melodifestivalens scene på lørdag. Men fordi han er med i en verserende retssag, kan vi ikke tillade Thorsten Flinck at medvirke som deltager.

Voldsom vejvrede
Den hændelse, som Thorsten Flinck er sigtet for fandt sted i den svenske by Varberg i maj måned sidste år. Her beskriver to personer i en bil, hvordan de blev overhalet af en anden bil i centrum af Varberg på en gade, der var meget smal. I den anden bil sad Thorsten Flinck på passager-sædet.

Kvinden som kørte i den bil, der blev overhalet, har i en afhøring forklaret til politiet, at hun herefter dyttede flere gange af den overhalende bil. Herefter stoppede bilen og to mænd, heriblandt Thorsten Flinck,  stormede ud af bilen. Thorsten Flinck har ifølge vidnet slået sin knytnæve ned i kølerhjelmen, hvilket forårsagede en bule. Han råbte også højt og virkede truende.

Herunder et opslag fra Thorsten Flinck på Facebook den 31. december, hvor han glæder sig til at deltage i Melodifestivalen.

 

39 kommentarer
Vis kommentarer