Sviner Apple

Hollywood-stjernen Tom Hanks er ikke glad for elektronikgiganten Apple

Tom Hanks er ked af, at hans kommende storfilm kan ses på mobiltelefoner, før den får premiere i biograferne. Arkivfoto: John Salangsang/BEI/Shutterstock
Tom Hanks er ked af, at hans kommende storfilm kan ses på mobiltelefoner, før den får premiere i biograferne. Arkivfoto: John Salangsang/BEI/Shutterstock

Tom Hanks langer i et interview med avisen The Guardian hårdt ud efter Apple, der for nylig meldte sig ind i den globale streaming-krig med deres Netflix-konkurrent, Apple TV+.

Skuespilleren er blevet sur over, at hans kommende stort anlagte krigsdrama, 'Greyhound' ikke får en tilsvarende stort anlagt biografpremiere, men i stedet får premiere direkte på de små skærme via Apple TV+.

Tom Hanks har hovedrollen i det nye krigsdrama 'Grayhound'. Foto: Apple TV+
Tom Hanks har hovedrollen i det nye krigsdrama 'Grayhound'. Foto: Apple TV+

I interviewet kalder han Apples beslutning 'aldeles hjerteskærende' og Apple for 'onde slavepiskere'. Det forlyder, at Apple har betalt 70 millioner dollars for rettighederne til filmen.

Derudover deler han ud af sin forundring over de krav, Apple stillede i forbindelse med et interview, han var forpligtet til at foretage i forbindelse med markedsføringen af filmen.

Hvid væg
Ifølge Tom Hanks krævede Apple nemlig specifikt, at interviewet, der på grund af corona-situationen i USA blev foretaget via videoforbindelse til skuespillerens hjem, skulle foregå med en tom, hvid væg som baggrund.

Det vides ikke, præcist hvorfor Apple krævede dette, men der spekuleres i, at det skyldes firmaets hang til minimalisme og for at nysgerrige journalister ikke skulle begynde at analysere Tom Hanks bogsamling i hjemmekontoret.

Tom Hanks har kommenteret det usædvanlige interview-setup, som han mener minder om et 'vidnebeskyttelses-program'.

160 kommentarer
Vis kommentarer