Tager konsekvensen: Det er helt slut

Efter et grimt styrt sværger George Clooney nu, at han aldrig igen vil sætte sig op på en motorcykel

Konen siger nej! Clooney må ikke længere køre på motorcykel. Foto: AP
Konen siger nej! Clooney må ikke længere køre på motorcykel. Foto: AP

Sidste sommer var Hollywood-stjernen George Clooney på den italienske ferieø Sardinien involveret i et meget alvorligt trafikuheld, der slyngede ham af sin motorcykel ved høj fart.

Han kom alvorligt til skade, fik flækket styrthjelmen og blev efterfølgende indlagt på hospitalet.

Hans ven - den Oscar-vindende producer Grant Heslow - der var med på den uheldige motorcykeltur, frygtede indledningsvis, at Clooney havde mistet livet, og lovede sig selv, at hvis Clooney overlevede, ville han aldrig mere køre på motorcykel.

Og Clooney selv gav også selv udtryk for, at ulykken havde rystet ham.

- Jeg har ni liv, og nu har jeg brugt dem alle, sagde Clooney kort efter ulykken.

George Clooneys dage som tohjulet fartbølle er ovre. Foto: AP
George Clooneys dage som tohjulet fartbølle er ovre. Foto: AP
 

På hospitalet havde Clooney en alvorlig snak med sin kone Amal, der fik ham til at love, at han aldrig igen ville sætte sig op på en motorcykel, hvilket ikke huede den 58-årige drengerøv, der har kørt på motorcykel i 40 år.

- Vi havde en samtale, da jeg kom hjem fra hospitalet, hvor hun sagde: 'Det var så det'. Jeg troede, at jeg måske kunne slippe af sted med det, men der var intet, jeg kunne stille op, siger filmstjernen ifølge Fox News.

Clooney blev kastet seks meter op i luften, da han stødte sammen med en bil på Sardinien. Han skulle angiveligt have kørt med 96 kilometer i timen. Foto: AP
Clooney blev kastet seks meter op i luften, da han stødte sammen med en bil på Sardinien. Han skulle angiveligt have kørt med 96 kilometer i timen. Foto: AP

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere