Taler ud: 'Alle var ligeglade med mig'

Det var ikke altid let for Noah Cyrus at vokse op med Miley Cyrus som sin storesøster

Noah Cyrus følte ikke, hun kunne gøre noget som helst rigtigt. Foto: Getty Images/Kevin Mazur
Noah Cyrus følte ikke, hun kunne gøre noget som helst rigtigt. Foto: Getty Images/Kevin Mazur

Noah Cyrus har netop udgivet en ny EP, hvor hun åbner op om sin opvækst og forholdet til sin søster Miley Cyrus.

Det nye nummer har teksten: 'min søster er som solskin. Hun bringer lys hvor, hun går, og jeg var født under regnbyger, men velsignet i hendes skygge'.

Den 20-årige stjerne forklarer på sin Instagram, at hun på et tidspunkt var faldet helt sammen, fordi hun tænkte over al den kritik, hun havde fået som ung.

'Jeg tror bare meningen med det andet vers er, at jeg blev født i denne her familie, og alle var bare rigtig hårde ved mig, fordi jeg var Mileys lillesøster. Men jeg har altid følt, at alle var ligeglade med mig, fordi der var så mange hårde ting om mig online', fortæller hun i en story.

'Det var virkelig forfærdeligt. Og det var derfor, jeg skrev verset. Fordi det var det, alle sagde til mig. Jeg var altid den, der skulle være i skyggen'.

Hun fortæller, at hun altid regnede med, at hun skulle blive i sin søsters skygge, og det var svært for hende at overskue.

'Det er noget, jeg har hørt på hele mit liv. Hver evig eneste dag. Det var enten det, eller at det ikke var godt nok, den måde jeg var på eller så ud på. Nogle gange følte jeg, at jeg ikke en gang kunne trække vejret på den rigtige måde'.

Vis dette opslag på Instagram

u made heaven wait and hesitate for you..

Et opslag delt af noah (@noahcyrus) den

Vil ikke tale mere om det
For Noah Cyrus er den nye sang en måde at åbne op for alt det, hun har følt gennem sin opvækst. Hun fortæller også, at hun ikke ønsker at komme meget ind på emnet.

'Jeg tror ikke, jeg vil tale om det igen. Men nu er det ude'.

For nyligt er det begyndt at gå den rigtige vej for den unge Cyrus. Hendes søster Miley har som bekendt været i branchen længe, men igennem det hele har hun prøvet at beskytte sin søster.

Tidligere har Miley udtalt, at hun ikke håber søsterens karriere kommer til at gøre det svært at være sit sande jeg.

- Jeg håber, hun aldrig kommer til at føle et pres til at gøre noget for andre. Jeg håber, folk respekterer hende og ikke gør hende til noget, hun ikke er, sagde hun til Elvis Duran i en podcast kaldet 'Label Defiers'.

46 kommentarer
Vis kommentarer