Talkshow-vært nægter: Trump er ikke velkommen hos mig

- Han er imod alt, hvad jeg står for

Foto: AP
Foto: AP

Den populære amerikanske talkshow-vært Ellen Degeneres er kendt for at byde et hav af kendte mennesker velkommen, hvor snakken kan falde på alt fra deres privatliv til deres seneste sang eller film.

Showet har så mange seere, at selv Barack Obama og Hillary Clinton gennem tiden har takket ja til at gæste showet. De har begge haft altafgørende positioner i amerikansk politik, men det er ikke alle præsidenter eller præsident-kandidater, som Ellen Degeneres vil have ind i sit professionelle hjem.

USA's nuværende præsident Donald Trump skal nemlig ikke regne med at blive inviteret.

Det skriver den amerikanske tv-station Today.

Ellen Degeneres sprang ud som lesbisk for 20 år siden og ud over arbejdet som talkshow-vært, bruger hun meget af sin tid på humanitært arbejde.

Så da hun fredag blev interviewet af Today's vært Matt Lauer, blev hun spurgt om, hvorfor hun ikke vil tage en snak med Donald Trump. Og her holdt hun sig ikke tilbage.

- Han er imod alt, hvad jeg står for. Jeg kommer ikke til at ændre hans holdninger, fastslog hun.

Ellen Degeneres benyttede samtidig anledningen til at sende en opfordring til Donald Trump.

- Vi er nødt til at kigge på folk, der er anderledes end os selv, og tro på noget, som vi ikke selv tror på, og stadig acceptere dem og lade dem have deres rettigheder, understregede hun.

112 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere