Taylor Swift får næsten sammenbrud på grund af en banan

Verdensstjernens mor afslører en video, hvor Taylor Swift efter en øjenoperation er tæt på at bryde sammen over en banan - se videoen her

Foto: Universal og Shutterstock
Foto: Universal og Shutterstock

Den sårbare situation, mennesker befinder sig i efter operationer, er ganske reel. Men det er sjældent, at helt almindelige mennesker får delt deres sårbare situation med millioner af andre mennesker.

Det skete imidlertid for verdensstjernen Taylor Swift, der for nylig har gennemgået en øjenoperation og efterfølgende befandt sig i en sårbar situation. Taylor Swifts mor, Andrea Swift afleverede nemlig uden sin datters viden en video til talkshow-værten Jimmy Fallon, hvor Taylor Swift efter sin operation er tæt på at få et sammenbrud på grund af en ganske almindelig banan.

I starten af videoen er Taylor Swift næsten ved at græde, fordi hun ved et uheld kommer til at brække en banan af en bananklase, som hun ikke havde tænkt sig at brække af. Swift er næsten utrøstelig. Hendes mor kommer dog hurtigt verdensstjernen til hjælp og tilbyder at spise bananen.

I et andet klip ligger Taylor Swift i en seng, mens hun lykkelig spiser en banan. Hun ser dog meget træt ud. Hendes mor siger derfor, at hun ikke skal falde i søvn, mens hun spiser bananen.

Hertil mumler Swift:

- Jeg sover ikke. Min hjerne er helt klar.

Talkshow-værten Jimmy Fallon, der fredag aften havde Taylor Swift som gæst i sit tv-program 'The Tonight Show', havde uden Taylor Swifts viden fået udleveret videoen af Taylor Swifts mor, Andrea Swift. Og han viste i forbindelse med sit interview med verdensstjernen den sjove video.

Efter visningen kiggede Jimmy Fallon nervøst på Swift og sagde: 'Du må ikke være vred på mig.'

Taylor Swift svarede bare grinende: 'Oh my God. Er den her video lige blevet vist på tv.' Forhåbentlig sker det samme ikke, når Swift til næste sommer er hovednavn på Roskilde Festival.

Her giver Taylor Swift koncert i New York i juli måned. Foto: AP
Her giver Taylor Swift koncert i New York i juli måned. Foto: AP

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!