Teletubbies-stjerne død - blev kun 52 år

Skuespilleren Simon Shelton Barnes, der blev verdenskendt som Tinky Winky fra Teletubbies, er død

Simon Shelton Barnes døde pludseligt fire dage efter sin 52-års fødselsdag. Han bisættes 7. februar. Familien har bedt gæsterne om at iføre sig farvestrålende tøj. Privatfoto
Simon Shelton Barnes døde pludseligt fire dage efter sin 52-års fødselsdag. Han bisættes 7. februar. Familien har bedt gæsterne om at iføre sig farvestrålende tøj. Privatfoto

Simon Shelton Barnes døde den 17. januar. Det skriver blandt andre BBC og The Guardian. Dødsårsagen er ikke blevet oplyst af familien.

Dødsfaldet blev bekræftet af Barnes' niece - skuespilleren Emily Atack, der på Instagram publicerede et foto af sin onkel med den ledsagende tekst:

- Min vidunderlige onkel Simon Barnes er blevet taget fra os alt for pludseligt. Den venligste og mest talentfulde mand, man kunne ønske sig at møde. Elsket af alle, der kendte ham. Vil være elsket for evigt.

Simon, der efterlader sig tre børn, blev berømt, da han overtog rollen som Tinky Winky i den verdensomspændende børnesucces Teletubbies.

Han overtog rollen, efter hans kollega Dave Thompson blev fyret fra rollen efter et år, fordi han i et interview fortalte, at han mente, at karakteren, han spillede var homoseksuel.

Håndtasken og den trekantede antenne, der med lidt god/ond vilje kan lede tankerne hen på de homoseksuelles symbol, den lyserøde trekant, medførte, at Tinky Winky af nogle blev opfattet som værende homoseksuel. Selv mente Simon, at det var absurd at spekulere i hans rolles seksualitet, da han opfattede og spillede Tinky Winky som en treårig.

Simon spillede rollen i mere end 10 år, og serien fik så stor succes, at han i et interview har fortalt, at det i en periode føltes som at være med i The Beatles.

Han har flere gange fortalt, at han var bekymret for, hvad rollen som det fjollede, lilla fantasivæsen med den røde håndtaske og trekantede antenne ville betyde for hans karriere.

- Jeg begyndte min karriere som balletdanser og var lige begyndt at arbejde som koreograf. Jeg var klar over, at det var en risikabel karrierebeslutning, men det viste sig, at det i allerhøjeste grad betalte sig, har han sagt ifølge Sky News.

Teletubbies-serien er en af historiens allermest populære småbørns-serier. Den er set af flere end en milliard børn verden over, har været vist i 120 lande og oversat til 45 sprog.

Se også: 'Dum og dummere'-stjerne er død - 105 år gammel!