'The Office'-stjerne død

Hugh Dane er gået bort i en alder af 75 år

Han blev kendt som den meget uimponerede sikkerhedsvagt Hank i 'The Office'. Foto: nbc/gettyimages.com
Han blev kendt som den meget uimponerede sikkerhedsvagt Hank i 'The Office'. Foto: nbc/gettyimages.com

Manden, der blev kendt fra det amerikanske 'The Office' som Hank the security guard, er gået bort 75 år gammel. Det skriver flere amerikanske medier - blandt andet Variety.

Hugh Dane spillede med i serien sammen med Rainn Wilson, som har lagt et tweet ud, hvor han deler et link til en organisation som Hugh Dane var involveret i samt skriver, at han vil huske Hugh for at være sjov, venlig og talentfuld.

- Vi vil alle savne ham, står der også i opslaget fra stjernen, der spillede Dwight Schrute i serien.

Også Steve Carell, der spillede rollen som chefen Michael Scott i tv-serien, har lagt en kort besked op på twitter for at mindes Hugh Dane.

Han skriver meget simpelt, at Hugh Dane var en fantastisk fyr - og linker videre til Rainn Wilsons opslag.

Dødsårsag ukendt
Det er stadig ikke bekræftet, hvad Hugh Dane er død af, men begravelsen vil finde sted i weekenden.

Hugh Dane har haft en lang karriere. Før han var med i 'The Office', kunne man opleve ham i flere tv-serier som 'The Fresh Prince of Bel-Air', 'Martin', 'Boy Meets World', 'Everybody Hates Chris', 'The West Wing', 'Friends', 'Sister, Sister', 'The Steve Harvey Show', 'Curb Your Enthusiasm', 'New Girl' og mange flere.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere