Tom Hanks imponerer sin kræftsyge kone

Tom Hanks kone blev overvældet og rørt af den omsorg, hun modtog fra sin mand, da hun fik diagnosticeret kræft, fortæller hun.

Her poserer Tom Hanks med sin kone Rita Wilson, som han elsker over alt på jorden.(Foto: AP)
Her poserer Tom Hanks med sin kone Rita Wilson, som han elsker over alt på jorden.(Foto: AP)

De har været gift i 27 år, men alligevel fortsætter Tom Hanks med at imponere sin kone. Det afslører Rita Wilson i et interview med The New York Times, skriver Hello Magazine.

58-årige Rita Wilson fik i marts måned diagnosticeret brystkræft og allerede i april gennemgik skuespillerinden en omfattende operation, hvor hun fik fjernet begge bryster og efterfølgende lavet to nye.

Se også: Tom Hanks' kone fik fjernet begge sine bryster

Men oplevelsen har gavnet parrets ægteskab, fortæller hun nu.

- Du ved aldrig, hvordan din ægtefælle vil reagere i sådan en situation. Jeg var så forbløffet og overvældet af den opmærksomhed, som min mand gav mig, siger Rita Wilson og tilføjer, at oplevelsen har bragt parret endnu tættere på hinanden.

Skuespillerinden måtte opgive sin rolle i Broadway-stykket "Fish in the Dark", da hun i marts fik diagnosen, og allerede der roste hun Tom Hanks for hans støtte.

- Jeg føler mig velsignet over at have en kærlig og støttende ægtemand, familie, venner og læger og at det kommer mig til at gode, at vi er så langt med forskningen indenfor brystkræft og rekonstruktion, skrev Rita Wilson dengang i en pressemeddelelse.

Rita Wilson og Tom Hanks har sammen to voksne sønner.

 

Tom Hanks og hans kone Rita Wilson under 40 års jubilæet for 'Saturday Night Live'.(Foto: AP)
Tom Hanks og hans kone Rita Wilson under 40 års jubilæet for 'Saturday Night Live'.(Foto: AP)
 

1 af 2 Tom Hanks og hans kone Rita Wilson under 40 års jubilæet for 'Saturday Night Live'.(Foto: AP)
2 af 2 Her poserer Tom Hanks med sin kone Rita Wilson, som han elsker over alt på jorden.(Foto: AP)
10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere