Tom Hanks smittet med coronavirus

Tom Hanks og konen Rita er testet positive for coronavirus og er isoleret i Australien

Magnus Heunicke fortalte onsdag aften om antallet af alvorligt smittede. Video: Ritzau/Scanpix.

Den amerikanske skuespiller Tom Hanks er blevet smittet med coronavirus.

Det er hans kone, Rita Wilson, også. Det skriver den oscarvindende 63-årige skuespiller selv på sin Twitter-profil.

Tom Hanks og Rita Wilson er begge blevet smittet med coronavirussen. Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix
Tom Hanks og Rita Wilson er begge blevet smittet med coronavirussen. Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix
 

'Rita og jeg er hernede i Australien. Vi følte os lidt trætte, som om vi var forkølede, og vi havde noget smerte i kroppen. Rita havde nogle kuldegysninger, der kom og gik. Også en smule feber.'

'Som tingene er, især i verden for tiden, blev vi testet for coronavirus, og vi blev testet positive'.

Familien Hanks bliver derfor testet, observeret og isoleret i det næste stykke tid.

De lover at holde deres følgere opdateret, og opfordrer andre til at passe på sig selv.

Tom Hanks er den første store Hollywood-stjerne, der offentligt fortæller, at vedkommende er blevet testet positiv for coronavirussen.

36 kommentarer
Vis kommentarer