'Top model' død: Blev kun 34 år

Den smukke deltager Jael Strauss, som var med i sæson otte af programmet 'America's Next Top Model', er død efter at have fået konstateret brystkræft for to måneder siden

Det var en meget aggressiv form for brystkræft, der slog modellen ihjel. Foto: Ritzau Scanpix
Det var en meget aggressiv form for brystkræft, der slog modellen ihjel. Foto: Ritzau Scanpix

'Top model'-deltageren Jael Strauss er død efter et kort forløb med brystkræft. Det skriver flere medier, heriblandt CNN.

Den kendte model fra programmets sæson otte blev kun 34 år gammel.

Hun stod offentligt frem med sin sygdom tilbage i oktober, hvor hun skrev til sine følgere på de sociale medier .

'Det har aggressivt spredt sig i min krop og kan ikke kureres. Med behandling kan jeg måske forlænge mit liv længere end et par måneder, har mine læger fortalt mig. Jeg vil ikke dø', skrev hun på Facebook.

Hun blev indlagt på hospice 22. november.

Håbede på behandling
Den tidligere deltager havde startet en GoFundMe-indsamling, hvor hun samlede ind til sin kamp mod kræften. Hun havde samlet 18.000 dollars, inden siden blev lukket ned i dag.

Vinderen af sæson otte, Jaslene Gonzales, har skrevet på Twitter for at mindes sin tidligere konkurrent.

'Venner, jeg har hørt, at Jael Strauss er gået bort, jeg er så ked af det. Jeg ville ønske, jeg kunne have set hende bare én gang mere. Hun gik igennem meget. Vi ved ikke, hvad grunden er, men hun var en af de stærkeste, jeg kender. Mine bønner er hos hende og hendes familie', skriver hun.

Familien ønsker økonomisk hjælp
Hjemmesiden, der skulle hjælpe med behandling, bliver nu styret af Jael Strauss' familie, der ønsker hjælp til at betale for begravelsen og de regninger, der kom i forbindelse med modellens indlæggelse.

Jael Strauss har tidligere skrevet på Facebook, at hun håbede på et mirakel i forbindelse med sin sygdom, som hun også oplevede i 2013, hvor hun endelig kom ud af sin afhængighed af metamfetamin.

Se også: Blev drillet i skolen på grund af sine bryster: Nu er hun populær model

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen