Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Topløse aktivister stormede Hollywoodlegende

En gammel historie fra 2014 bliver ved med at hjemsøge filminstruktøren

Woody Allen under en tidligere koncert. Se aktionen i bunden af artiklen. Foto: All Over
Woody Allen under en tidligere koncert. Se aktionen i bunden af artiklen. Foto: All Over

Det er ikke kun film, der kan tænde en glød i Hollywood-ikonet Woody Allen.

Når han ikke skaber film, ynder han at spille klarinet i sit eget jazzband, og det var netop med dette, at han fik sig en ordentlig overraskelse under en optræden i den tyske by Hamborg.

Her valgte aktivister at udnytte muligheden for at få deres budskab ud, da to topløse kvinder fra organisationen Femens tyske afdeling løb op på scenen.

Woody Allen, her sammen med Justin Timberlake (t.h) og Kate Winslet under optagelserne til filmen 'Wonder Wheel'. Foto: All Over
Woody Allen, her sammen med Justin Timberlake (t.h) og Kate Winslet under optagelserne til filmen 'Wonder Wheel'. Foto: All Over

Se også: Woody Allen troede bare han flirtede med adoptivdatter

Her råbte de en passage fra et åbent brev, som Allens adoptivdatter Dylan Farrow fik publiceret i The New York Times i 2014. Her beskyldte hun den verdenskendte entertainer for at have misbrugt hende, da hun var syv år gammel.

Der er knald på, når Femen protesterer. Her mod den amerikanske præsident, Donald Trump, i Madrid. Foto: All Over
Der er knald på, når Femen protesterer. Her mod den amerikanske præsident, Donald Trump, i Madrid. Foto: All Over

Allen har afvist beskyldningerne og sagt, at ekskonen, Mia Farrow, har sat det seksuelle misbrug i hovedet på datteren for at hævne sig på ham.

Alligevel er det en historie, der bliver ved med at hjemsøge den 81-årige amerikaner. Så sent som sidste år troppede han op ved filmfestivalen i Cannes, hvor hans film ’Cafe Society’ åbnede festivalen. Samme dag skrev Dylan Farrows bror, Ronan, en klumme i The Hollywood Reporter, hvor han langede ud efter medierne for ikke at gå kritisk nok til den aldrende instruktør.

Se også: Woody taler ud: Scorede kærestens datter

Og nu må han opleve igen at blive konfronteret med anklagerne.

En talsmand for spillestedet har bekræftet over for AFP, at koncerten blev afbrudt af topløse demonstranter, men også at den blev genoptaget, efter vagter havde fået smidt dem af scenen. På Facebook har Femen lagt en video af hændelsen op, hvor de skriver:

- De mindede verden og det jazzelskende publikum om, at Allen ikke blot er en neurotisk og charmerende instruktør, musiker og skuespiller.

Woody Allen og hans jazzband gæstede Copenhagen Jazz Festival i mandags. Se en kort video fra aktionen i Tyskland her:

1 af 2 
2 af 2 Woody Allen under en tidligere koncert. Se aktionen i bunden af artiklen. Foto: All Over
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen