Topmodel: - Jeg er træt af det hele

Den britiske topmodel Demi Rose er dødtræt af en lang række ting - nu længes hun efter bare at flyve væk

Demi Rose har aldrig været bleg for at vise sig frem på hverken Instagram eller en catwalk. Her gik det dog ikke heeeeeeelt som planlagt. Video: Planet Fashion TV

Den britiske topmodel Demi Rose er godt og grundigt træt af at være isoleret i sit hjem under corona-karantænen i London.

Den 25-årige model, der også ofte bor og arbejder i USA, havde ingen planer om at blive i England, da hun for et par måneder siden besøgte London, men pludselig blev hun fanget af corona-karantænen i Storbritannien.

For nylig skrev hun følgende på Instagram:

'Alt hvad jeg havde med mig var nogle bikinier og noget hæklet tøj. Jeg er dødtræt af at gå i det samme tøj. Hvornår tror I, at det her er overstået? I juni, juli eller august. Eller aldrig? Corona har smadret os. Jeg keder mig. Jeg ønsker virkelig, at corona bare fucker af. Helt ærligt.'

Artiklen fortsætter under billedet.

Demi Rose længes efter de tider, hvor hun kunne vise sig frem i aftenlivet. Foto: Ritzau Scanpix.
Demi Rose længes efter de tider, hvor hun kunne vise sig frem i aftenlivet. Foto: Ritzau Scanpix.
 

For 10 dage siden lagde Demi Rose også et opslag ud på Instagram, hvor hun virkelig fik forklaret, at hun er dødtræt af stort set alt:

'Jeg er træt af folk, der generer andre på grund af deres udseende. Jeg er træt af folk, der ikke er ægte og gennemsigtige. Jeg er træt af corona-karantæne. Jeg er træt af, at jeg ikke kan møde mine venner. Jeg er træt af alt.'

Og for nylig lagde Demi Rose også et billede ud på Instagram, hvor hun står et eller andet eksotisk sted i verden iført en rød bikini med grønne palmer og azurblåt hav i baggrunden.

Til billedet skrev Demi Rose kort og kontant:

'Jeg drømmer om at tage det første fly væk herfra'.

147 kommentarer
Vis kommentarer