Topmodel uden øjenbryn: Fuldstændig uigenkendelig

Kan du genkende verdensstjernen?

Den verdenskendte topmodel ligner en karakter i en gyserfilm. Kan du se, hvem det er? Foto: Ritzau Scanpix.
Den verdenskendte topmodel ligner en karakter i en gyserfilm. Kan du se, hvem det er? Foto: Ritzau Scanpix.

Den 23-årige topmodel Bella Hadid fik masser af opmærksomhed, da hun i lørdags under modeugen i Paris dukkede op på catwalken under designeren Haider Ackersmanns modeopvisning iført et ekstremt sort outfit og med højt sort hår og fuldstændig uden synlige øjenbryn. Et meget bizart syn. Næsten uhyggeligt. Og det var stort set umuligt at genkende den smukke topmodel.

Det skriver flere medier heriblandt magasinet Harpers Bazaar.

Bella Hadid havde dog ikke fået barberet sine øjenbryn væk. De var dog blevet lige så lyse som hendes hud ved hjælp af et blegemiddel. Og det fik i den grad publikum til at spærre øjnene op.

Lørdag morgen havde Bella Hadid også givet sine følgere på Instagram et indblik i blegnings-processen af sine øjenbryn. Det skete på hendes Instagram Story, hvor hun skrev følgende:

'Ingen øjenbryn til Haider denne morgen. Jeg elsker det her'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bella Hadid skabte endnu engang opmærksomhed i weekenden, da hun optrådte på catwalk i denne gennemsigtige kjole, der gav frit udsyn til hendes brystvorter. Foto: Ritzau Scanpix.
Bella Hadid skabte endnu engang opmærksomhed i weekenden, da hun optrådte på catwalk i denne gennemsigtige kjole, der gav frit udsyn til hendes brystvorter. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Viste sine brystvorter frem
I samme weekend fik Bella Hadid dog lige så meget opmærksomhed ved sin catwalk for designeren Vivienne Westwood. Her optrådte topmodellen nemlig i en provokerende gennemsigtig kjole, hvor der var frit udsyn til hendes brystvorter.

Der var dog i den forbindelse ingen problemer med at genkende den smukke Bella Hadid, der havde fået sin normale farve på sine øjenbryn tilbage.

Harpers Bazaar beskrev i øvrigt kjolen som 'ultra feminin' og 'ekstremt afslørende'.

 

1 af 2 Bella Hadid skabte endnu engang opmærksomhed i weekenden, da hun optrådte på catwalk i denne gennemsigtige kjole, der gav frit udsyn til hendes brystvorter. Foto: Ritzau Scanpix.
2 af 2 Den verdenskendte topmodel ligner en karakter i en gyserfilm. Kan du se, hvem det er? Foto: Ritzau Scanpix.
40 kommentarer
Vis kommentarer