Trump sviner Meryl Streep: Du er overvurderet

Donald Trump: - Kritik fra 'venstreorienterede filmfolk' kommer ikke bag på mig.

Både årets vært, Jimmy Fallon, Meryl Streep og 'Natportieren'-skuespilleren Hugh Laurie leverede slet skjulte spydigheder om USA's kommende præsident. (Video: AP)

Donald Trump svarer i hårde vendinger igen på kritik fra Hollywoodstjernen Meryl Streep, som blandt andet har fordømt den kommende præsidents imitation af en handicappet journalist.

I en reaktion på Streeps udfald mod en række af hans udtalelser under valgkampen siger Trump, at Streep er en fan af Hillary Clinton, 'som tabte stort.'

Men selvom Trump skal til at være præsident så holder han sig bestemt ikke tilbage på det sociale medie.

- Meryl Streep, som er en af de mest overvurderede skuespillere i Hollywood, kender mig ikke, men angreb mig i går ved uddelingen af Golden Globes, skriver han på Twitter.

Tidligere mandag afviste Trump, at han havde gjort grin med en handicappet journalist.

- Folk bliver ved med at sige, at jeg bevidst gjorde grin med journalistens handicap, som om Meryl Streep og andre kunne læse mine tanker, lød svaret fra Donald Trump.

Politik - 9. jan. 2017 - kl. 10:31 Trump svarer igen på stikpiller fra Streep

Donald Trump understregede også, at kritikken fra 'venstreorienterede filmfolk' ikke kommer bag på ham.

Den tredobbelte Oscar-vinder Meryl Streep kritiserede Trump for at skabe splittelse med en hård retorik.

Den 67-årige skuespiller kæmpede åbenlyst med at kontrollere sine følelser, da hun langede ud efter USA's kommende præsident i sin takketale for Cecil B DeMille ærespris.

- I og alle os i denne sal tilhører virkelig de mest bagtalte og nedrakkede grupper i det amerikanske samfund på nuværende tidspunkt, Tænk over det. Hollywood, udlændinge og presse, siger hun.- Hvem er vi. Og, når man tænker over det, hvad er så Hollywood?

- Det er blot en masse mennesker, som er kommet fra hele verden. Hollywood er spækket med outsidere og udlændinge, og hvis de bliver sparket ud, så er der intet andet at se end fodbold og film med kampsport.

Streeps udfald mod Trumps valgkamp, der kommer mindre end to uger før den republikanske politiker bliver indsat i Det Hvide Hus, bliver i talen opbygget til mere og mere direkte kritik.

Streep protesterer mod, at Trump gjorde grin med den handicappede journalist Serge Kovaleski under valgkampen.

97 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere