Tv-kok slår fast: Coke er allevegne

Den britiske kok Gordon Ramsey undersøger kokainens konsekvenser i et nyt tv-program

- (...) Jeg er blevet spurgt om at drysse kokain på toppen af souffléer, om at bruge det som glasur. Coke er allevegne. Det er ude af kontrol, siger Gordon Ramsey. Foto: Bjørn Stig Hansen
- (...) Jeg er blevet spurgt om at drysse kokain på toppen af souffléer, om at bruge det som glasur. Coke er allevegne. Det er ude af kontrol, siger Gordon Ramsey. Foto: Bjørn Stig Hansen

Det er ingen hemmelighed, at det hvide pulver kokain også bliver sniffet i restaurationsbranchen.

Det har undersøgelser for længst slået fast, og nu bekræfter den 50-årige tv-kok Gordon Ramsey det også.

I forbindelse med lanceringen af det nye tv-program 'Gordon Ramsey on Cocaine' fortæller han om sine erfaringer med stoffet.

Se også: Mesterkok: Det her skal du aldrig bestille på en restaurant

- Jeg stiftede bekendtskab med kokain tidligt i min karriere. Jeg har fået det serveret, og jeg har fået, siger han til Digital Spy og fortsætter:

- (...) Jeg er blevet spurgt om at drysse kokain på toppen af souffléer, om at bruge det som glasur. Coke er allevegne. Det er ude af kontrol.

Undersøgende kok
Programmet, der er i to dele, bliver sendt i æteren i løbet af efteråret, og her kan briterne på tv-netværket ITV se ham for afdække den globale handel med stoffet og stoffet konsekvenser.

Således drager han til Syd- og Centralamerika for at se, hvordan det hvide pulver bliver produceret, ligesom han vil undersøge, hvordan det er blevet en fast del af den britiske klubkultur.

- Med stigende dødsfald relateret til kokain i Storbritannien og langs kokainens forsyningskæde, er er jeg fast besluttet på at forstå den kriminelle forretning bag det dræbende stof, tilføjer han til Digital Spy.

Se også: Forsker langer ud efter danske tv-kokke

Den verdensberømte kok fortæller til det amerikanske medie Deadline, at han har været fast besluttet på at undersøge stoffet efter en tragisk hændelse.

- Jeg har villet forstå verden af kokain, siden jeg mistede en af vores køkkenchefer på restauranten Chelsea.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen