Tv-seer opdagede tv-værts kræftknude

Den kendte amerikanske tv-vært Deborah Norville kan takke en opmærksom seer for, at hun kom til lægen i tide

Deborah Norville på den røde løber i 2016. Foto: AP
Deborah Norville på den røde løber i 2016. Foto: AP

60-årige Deborah Norville er et af USA's bedst kendte tv-ansigter.

Hun har i årevis været frontfigur i det populære 'Inside Edition'-program på CBS, og hun tidligere haft højt profilerede jobs på ABC og NBC.

I et nyt interview fortæller hun i følge USA Today, at hun skal gennemgå en operation, der skal fjerne en kræftknude, som en tv-seer i sin tid gjorde hende opmærksomhed på.

- Vi lever i en verden, hvor man straks siger til, hvis man opdager noget, og det er jeg glad for, siger Deborah Norville i en video på 'Inside Editions' YouTube-kanal.

- Når man arbejder med tv, kommenterer seerne alt. Dit hår, din makeup, og kjolen du har på. Og for lang tid siden, var der en 'Inside Edition'-seer, der kontaktede mig og sagde, at hun havde set en knude på min hals.

Deborah Norville har været et kendt tv-ansigt i USA i en menneskealder. Foto: Ritzau Scanpix
Deborah Norville har været et kendt tv-ansigt i USA i en menneskealder. Foto: Ritzau Scanpix
 

Norville skyndte sig herefter til lægen, der til at begynde med ikke var bekymret.

Med tiden udviklede det sig dog til en kræftknude, som nu skal fjernes, hvilket har medført, at den kendte tv-vært nu offentligt takker den vakse tv-seer.

- Jeg vil gerne sige stor tak. Jeg kommer til at være væk i et stykke tid, men tak, fordi du så med, lyder det fra Norville, der oplyser, at hun ikke skal gennemgå strålebehandling, men hvis alt går vel kan nøjes med operationen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere