Tv-stjerne afslører vildt trick: Sådan undgår jeg fartbøder

Tv-kokken Gordon Ramsay elsker at køre for stærkt, og han gør noget helt bestemt for at undgå fartbøder

Gordon Ramsay tager et helt særligt våben i brug for at undgå fartbøder. Foto: AP
Gordon Ramsay tager et helt særligt våben i brug for at undgå fartbøder. Foto: AP

I et nyt interview med Mirror afslører den skotske tv-kok Gordon Ramsay, der især er kendt for programmerne 'Gordon Ramsay's Kitchen Nightmares' og 'Hell's Kitchen', at han elsker at trykke på speederen og køre for hurtigt i sin Ferrari på motorvejene i Los Angeles i de tidlige morgentimer.

Ifølge den populære tv-kok får han dog aldrig fartbøder, og det er der en helt særlig grund til.

- Jeg kører ud omkring klokken 2.30 om morgenen, og jeg brager ud på motorvejen, men der er intet politi eller kameraer, der fanger mig, fordi jeg putter folie på min nummerplade. Det er en dejlig ting for en kok at få sin egen Ferrari, bare husk at putte folie på nummerpladen, fortæller han i interviewet med Mirror.

Kendte Gordon 'fucking' Ramsay: Det vidste du ikke om stjernekokken

Ifølge tv-kokken gør folien, at fotovognene ikke fanger ham, fordi nummerpladens skrift reflekterer.

- Det fotograferer ikke, for det reflekterer. Fantastisk! Det er et godt tip. Jeg prøver bare at hjælpe jer, siger han til Mirror og fortsætter:

- Tag en rulle folie med, når du får en Ferrari, og så skal du vikle fronten ind i folie, så du ikke bliver taget i at køre for hurtigt.

Se også: Tv-kok slår fast: Coke er allevegne

Fartgrænsen på de fleste motorveje i Los Angeles er 65 mil, hvilket svarer til omkring 105 kilometer i timen. Gordon Ramsays Ferrari California T kan køre omkring 200 mil, svarende til over 300 kilometer i timen.

Gordon Ramsay er især kendt fra programmerne 'Gordon Ramsay's Kitchen Nightmares' og 'Hell's Kitchen'. Foto: Granada Entertaintment/Optomen Te
Gordon Ramsay er især kendt fra programmerne 'Gordon Ramsay's Kitchen Nightmares' og 'Hell's Kitchen'. Foto: Granada Entertaintment/Optomen Te
 

Har otte Ferrarier
Selvom tv-kokken har hele otte Ferrarier, så hævder han, at han synes, det er flovt at køre på arbejde i de dyre biler om dagen, fordi folk måske tænker, at han er arrogant.

Ferie - 30. jul. 2017 - kl. 19:54 Hollywood i luften: Filmstjerner medvirker i ny sikkerhedsvideo

- Jeg får meget kritik for at være meget kontant og brutalt ærlig, siger han og fortsætter:

- Det er fordi, jeg ikke har glemt, hvor jeg kommer fra, og hvor hårdt jeg har arbejdet. Der var engang en, der sagde til mig: 'Det er da nemt for dig, for du tager på arbejde i en Ferrari'.

Gordon Ramsay har blandt andet en Ferrari California T, som ses på dette billede. Foto: EB_rejser
Gordon Ramsay har blandt andet en Ferrari California T, som ses på dette billede. Foto: EB_rejser
 

151 kommentarer
Vis kommentarer