Tv-stjerne død

Sam Lloyd er død 56 år gammel efter længere tids sygdomsforløb

Den amerikanske skuespiller Sam Lloyd er død.

Det skriver skaberen af serien Scrubs, Bill Lawrence, på Twitter natten til lørdag dansk tid.

Sam Lloyd er kendt for sin hovedrolle i netop Scrubs, ligesom han også spillede med i den bragende succes-serie Desperate Housewives.

Han blev sidste år diagnostiseret med uheldbredelig kræft og er nu død 56 år gammel.

På Twitter skriver hans kollega fra serien Scrubs Zach Braff, at Sam Lloyd var et af de sjoveste mennesker, han har kendt.

'Han kunne ikke have været et venligere menneske', skriver Zach Braff blandt andet.

40 kommentarer
Vis kommentarer