Tv-stjerne er blevet gift for tredje gang

Tv-skuespillerinden Eva Longoria blev lørdag gift ved et storslået bryllup i Mexico

Parret har været forlovet siden december. (Foto: All Over Press)
Parret har været forlovet siden december. (Foto: All Over Press)

Den kendte tv-skuespillerinde Eva Longoria strålede, da hun lørdag sagde 'ja' til sin forlovede, Jose Antonio Baston, ved et storslået bryllup i Mexico.

Parret giftede sig ved en privat ceremoni, hvor de var omgivet af omkring 80 personer, der både tæller venner og familie, skriver Hola USA, der har offentliggjort det første billede af parret som mand og kone.

Skuespillerinden, der er bedst kendt for sin rolle i 'Desperate Housewives', var iført en elegant kjole designet af Victoria Beckham og et kæmpe smil, da hun gik ned ad kirkegulvet med sin udkårne under armen.

Se også: Desperat husmor dropper børn

Beckhams var med
Det nygifte par havde inviteret kendisser som Ricky Martin og Victoria og David Beckham, og efter ceremonien nød gæsterne en mexicansk middag og fejrede brudeparret.

Jose Antonio Baston friede til den 41-årige skuespillerinde på en ferie i Dubai i december, efter at de to havde dannet par i omkring tre år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ummmm so this happened....#Engaged #Dubai #Happiness

Et billede slået op af Eva Longoria (@evalongoria) den

Det er dog ikke første gang, at Desperate Housewives-stjernen går op ad kirkegulvet. Skuespillerindens første ægteskab var med Tyler Christopher fra 'General Hospital', men parret blev skilt i 2004. Siden giftede hun sig med NBA-stjernen Tony Parker, men også dette ægteskab gik i stykker i 2011.

Her kan du se silden på den røde løber i Cannes tidligere på måneden. (Video: Splash)

10 kommentarer
Vis kommentarer