Tv-stjerne indlagt tre måneder efter sin kones død

Den 66-årige Duane Chapman, kendt som 'Dog the Bounty Hunter', er indlagt med et muligt hjertetilfælde

Duane Chapman mistede sin elskede kone, Beth, for tre måneder siden. Nu er han selv blevet indlagt på hospitalet. Foto: Shutterstock
Duane Chapman mistede sin elskede kone, Beth, for tre måneder siden. Nu er han selv blevet indlagt på hospitalet. Foto: Shutterstock

Tv-stjernen Duane Chapman, der er kendt som 'Dog the Bounty Hunter' er netop nu indlagt på et hospital i staten Colorado i USA, fordi han i weekenden fik stærke smerter i brystregionen. Indlæggelsen er sket kun tre måneder efter, at hans kone Beth Chapman døde af kræft 51 år gammel den 26. juni.

Det skriver flere medier heriblandt TMZ, Metro, Variety Com og Independent

Ægteparret Dog og Beth lavede tv-programmer sammen i 11 år. (Foto: Ritzau Scanpix)
Ægteparret Dog og Beth lavede tv-programmer sammen i 11 år. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

Duane Chapmans talsmand har bekræftet over for flere medier, at tv-stjernen har det bedre og hviler sig på hospitalet.

'Jeg kan bekræfte, at Dog netop nu er under behandling af læger, og at han hviler sig på hospitalet. Tak for alle jeres ønsker om god bedring.'

Det viste sig efterfølgende, at Duane Chapman ikke havde haft et hjertetilfælde. Han var i stedet ramt af voldsom stress og højt blodtryk.

For kun en måned siden fortalte Duane Chapman om den hårde tid efter sin kones død:

'Jeg kommer aldrig til at tage Beth væk fra mit bryst. Jeg har hendes navn der. Og jeg skal heller aldrig giftes igen,' forklarede Duane Chapman til mediet People.

Duane Chapman blev især kendt som dusørjægeren Dog, der sammen med sin kæreste og senere kone, Beth Chapman, jagtede kriminelle, der var flygtet fra 'lovens lange arm'. Det skete i det populære tv-program 'Dog the Bounty Hunter' i årene fra 2004 til 2012, og igen senere i tv-programmet 'Dog and Beth: On the Hunt' fra 2013 til 2015. Han nyeste tv-program 'Dogs' Most Wanted' havde premiere tidligere i denne måned.

Duane Chapmans 20-årige datter har også lagt et opslag ud på Instagram kort efter, han blev indlagt, hvor kun kort og godt skriver: Far, jeg elsker dig.

Vis dette opslag på Instagram

Love you, pops

Et opslag delt af Bonnie Chapman (@bonniejoc) den

1 af 3 Ægteparret Dog og Beth lavede tv-programmer sammen i 11 år. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 3 
3 af 3 Duane Chapman mistede sin elskede kone, Beth, for tre måneder siden. Nu er han selv blevet indlagt på hospitalet. Foto: Shutterstock
53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!