Tv-stjerne indrømmer: Jeg har HIV

Jonathan Van Ness, der er en af de fem medvirkende i hitserien 'Queer Eye', fortæller, at han har HIV

Jonathan Van Ness er hudløst ærlig i nyt interview. Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix
Jonathan Van Ness er hudløst ærlig i nyt interview. Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix

I et hudløst ærligt interview med New York Times, fortæller tv-stjernen Jonathan Van Ness, at han blev smittet med HIV for syv år siden.

Van Ness er i forbindelse med sin medvirken i 'Queer Eye' blevet et ikon på den amerikanske stjernehimmel for tv-kendisser. Men vejen til rigdom og berømmelse har været lang og hård for den nu 32-årige amerikaner.

I interviewet fortæller han blandt andet, at han havde voldsomt narkomisbrug, imens han gik i college. I sine tyvere blev han introduceret til det stærke stof methamfetamin, som hurtigt opslugte alle finansielle midler, han havde til rådighed.

Derfor begyndte han også at sælge sex for at understøtte misbruget.

Besvimede i frisørsalon
Van Ness er en ud af fem stjerner i 'Queer Eye', som går ud på at give en helt almindelig person en makeover fra top til tå. Spidskompetencen hos den ærlige amerikaner ligger i hans flair for hår og selvpleje.

Derfor har han også tilbragt en hel del tid i diverse frisørsaloner, som må sige at være blevet hans vej til succes. Ikke desto mindre besvimede stjernen i en salon, da han var 25 år gammel, imens han blegede en kunde hår.

Dagen efter gik han til lægen for at tjekke sine symptomer, som mindede om en voldsom omgang influenza. Det stod dog langt værre til, hvorfor han blev diagnosticeret med HIV.

Stien til berømmelse
Stjernen fortæller, at det blev starten på hans egen makeover, hvor han tog til Los Angeles for at få styr på sit liv. Kort tid efter mødte han en komiker, som skulle vise ham stien til berømmelse.

De to fandt på programmet 'Gay of Thrones', som i al sin enkelhed går ud på, at en gæst kommer ind og bliver klippet, samtidig med Jonathan Van Ness taler om hitserien 'Game of Thrones'.

Ifølge stjernen selv, har han ikke rørt hårde stoffer i en årrække, men nyder stadig marijuana og alkohol.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!