Tv-stjerne: Jeg er testet positiv

Norske Kristofer Hiviu er testet positiv for covid-19, afslører han på Instagram

Endnu en kendt skuespiller er blevet testet positiv for coronavirus.

Denne gang er der tale om den norske 'Game of Thrones'-stjerne Kristofer Hivju, der i serien spillede rollen som Tormund Giantsbane.

Det afslører han selv på Instagram.

- Hilsner fra Norge. Jeg er ked af at sige det, men i dag har jeg testet positiv for covid-19, coronavirus. Min familie og jeg er i selvisolation derhjemme så længe, det er nødvendigt. Vi har det godt – jeg har kun milde symptomer på forkølelse, skriver den 41-årige skuespiller, der fortsætter:

- Der er mennesker, som i højere grad er i risikozonen, og for hvem denne virus kan være en sønderknusende diagnose. Så jeg opfordrer jer alle til at være ekstremt påpasselige; vask jeres hænder, hold halvanden meters afstand fra andre, gå i karantæne; bare gør alt hvad I kan for at hindre denne virus i at sprede sig.

Han opfordrer alle til at følge myndighedernes anvisninger for at beskytte hele samfundet og især dem, der befinder sig i risikozonen.

- Sammen kan vi bekæmpe denne virus og undgå en krisesituation på vores hospitaler, skriver han.

Blandt smittede kendte finder man også Tom Hanks og Idris Elba for at nævne nogle.

12 kommentarer
Vis kommentarer