Tv-stjernen betaler høj pris: Hjerneskadet efter alvorlige ulykker

Richard Hammond har stort set mistet hukommelsen. Alligevel fortsætter han med at arbejde og insisterer på stadig at udføre sine egne stunts

Her kører Richard Hammond galt under optagelser til 'The Grand Tour'.

Richard Hammond må være en af tv-historiens mest uheldige værter.

Han har flere gange været involveret i meget alvorlige ulykker, og nu afslører hans kollegaer, at det har haft sin pris. Blandt andet er det gået gevaldigt ud over hukommelsen.

- Man kan fortælle ham noget, og fem sekunder senere er det forsvundet ud af hans hoved, siger Hammonds Grand Tour-kollega Jeremy Clarkson og tilføjer:

- Det er ikke hans egen skyld, det er fordi, han ikke kan finde ud af at køre bil, han endte på hovedet og skadede sin hjerne.

Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James Mayhar holdt sammen i tykt og tyndt de sidste mange år, og går aldrig af vejen for at drille hinanden med bramfri kommentarer. Foto: All Over
Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James Mayhar holdt sammen i tykt og tyndt de sidste mange år, og går aldrig af vejen for at drille hinanden med bramfri kommentarer. Foto: All Over

Se også: Top Gear-Clarkson i kørestol: Mere alvorligt end først antaget

To uger i koma
Hammond, der går under øgenavnet 'The Hamster', var i 2006 ude for den værste ulykke i sin karriere som tv-vovehals.

Den ekstremt alvorlig ulykke indtraf i forbindelse med et stunt med en raketdrevet bil.

Her kørte han galt med intet mindre end 450 kilometer i timen, hvilket var uhyggeligt tæt på at koste ham livet.

Den uheldige tv-stjerne måtte indlægges i fem uger og tilbragte de to af ugerne i kunstigt koma.

Richard har efterfølgende fortalt, at han lider under alvorlige følgevirkninger fra ulykken.

Sådan så super-elbilen ud, efter uheldige Richard Hammond var forulykket. Foto: Amazon Prime Video / The Grand Tour
Sådan så super-elbilen ud, efter uheldige Richard Hammond var forulykket. Foto: Amazon Prime Video / The Grand Tour
 

Richard Hammond har ry for at være en erfaren og habil amatør-racerkører. Alligevel går det ofte helt galt for den frygtløse vovehals. Foto: All Over Press Intl. kendte - 12. jun. 2017 - kl. 17:34 Nyt foto afslører: Så tæt var det på at gå HELT galt for tv-vært

Bevidstløs i vejsiden
Det er ikke kun firehjulede køretøjer, den uheldige helt kan finde ud af at komme galt af sted med.

Sidste år var han involveret i en motorcykelulykke i Mozambique, hvor han styrtede og efter sigende lå bevidstløs i vejsiden i minutterne efter styrtet.

Ulykken indtraf under optagelserne til anden sæson af ' The Grand Tour'. Hammonds tv-kollega Jeremy Clarkson fortalte efterfølgende om sin vens styrt: ' Han kom virkeligt slemt til skade'.

Styrtet indtraf langt fra hospitaler og lægehjælp langt ude på landet i Mozambique.

På spørgsmålet om, hvorvidt Hammond efterfølgende blev indlagt, svarede hans bramfri og humoristiske kollega Jeremy Clarkson - med et glimt i øjet: ' Vi benytter os ikke af hospitaler'.

trods stribevis af alvorlige uheld fortsætter den 48-årige tv-vært karrieren. Foto: All Over
trods stribevis af alvorlige uheld fortsætter den 48-årige tv-vært karrieren. Foto: All Over
 

Bragede ned af bjergskrænt
Seneste ulykke indtraf i Schweiz sidste år,hvor Hammond og kollegaeren lavede optagelser til Amazons bilnørde-program 'The Grand Tour', som han er vært for i selskab med netop de tidligere Top Gear-værter Jeremy Clarkson og James May.

Som en del af optagelserne til programmet var det planen, at Hammond skulle gennemkøre banen, hvor racerløbet ’Hemberg Hill Climb’ hvert år bliver kørt.

Hammond kørte i en superbil med elmotor - den lynhurtige Rimac Concept One - da han mistede herredømmet over de mange hestekræfter og i et sving bragede ned ad en bjergskrænt.

Her kører Hammond galt i sin eldrevne superbil.
Her kører Hammond galt i sin eldrevne superbil.

Smadret knæ
Bilen slog flere kolbøtter og undgik kun lige akkurat at smadre ind i et hus. Herefter brød bilen i brand.

Den uheldige chauffør kunne dog på mirakuløs vis selv kravle ud af bilen.

Han blev efterfølgende fløjet i helikopter til et nærliggende hospital, hvor det blev konstateret, at han var sluppet med skrækken og en brækket knæskal.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen