Tv-vært fundet død: Familien deler hendes sidste ord

Caroline Flacks mor har delt datterens tanker inden dødsfaldet

Caroline Flacks mor vil gerne have, at folk læser datterens sidste tanker. Foto: Ritzau Scanpix/WHLN
Caroline Flacks mor vil gerne have, at folk læser datterens sidste tanker. Foto: Ritzau Scanpix/WHLN

Tv-værten Caroline Flacks familie har valgt at udgive et Instagram-opslag, som den 40-årige tv-vært skrev dage før sin død.

Det kommer, efter at man fra britiske myndigheders side har valgt at efterforske værtens dødsfald.

Se også: Tv-vært Caroline Flack fundet død i lejlighed

Det skriver BBC.

I opslaget skriver hun, at 'hele hendes verden og fremtid blev trukket væk under hendes fødder', da hun blev arresteret for vold mod sin kæreste.

Det er moderen til Caroline Flack, der har delt opslaget til de britiske medier.

Tv-værten blev fundet død lørdag.

Det var ellers meningen, at 'Love Island'-værten skulle have været i retten for at have begået vold mod sin kæreste, Lewis Burton.

Flack havde erklæret sig ikke skyldig og har siden anholdelsen i december været ude af fængsel mod kaution.

 Se også: 40-årig tv-vært død: Nu raser hendes kollegaer

Værtens mor, Chris Flack, fortalte medierne, at datteren havde vist hende opslaget tidligere, men at hun havde fået besked fra rådgivere om ikke at dele det.

Det er nu familiens ønske, at folk læser Carolines sidste tanker.

- Carrie sendte mig denne her besked i januar, men hun fik fortalt, at hun ikke måtte dele det, men hun ville så gerne have sin lille stemme hørt. Der er så mange løgne derude, men det her sådan, hun følte, og jeg vil gerne have, at folk læser hendes egne ord. Carrie var omgivet af kærlighed og venner, men det hele var for meget for hende, udtaler Chris Flack.

Caroline Flacks opslag

'For mange mennesker er det at blive arresteret for vold en ekstrem måde at få en spirituel opvågning, men for mig er det blevet normalt.

Jeg har trykket på snooze-knappen så mange gange i mit liv, når det kommer til stress. Faktisk hele mit liv.

Jeg har accepteret skam og giftige meninger omkring mit liv i de sidste 10 år, og jeg har fortalt mig selv, at det var en del af mit liv. Uden brok.

Problemet med at gemme alt under gulvtæppet er, at det stadig er der, og en eller anden dag er der nogen, der kommer til at løfte tæppet og se det hele, og alt du kan føle, er skam.

Den 12. december blev jeg arresteret for vold mod min kæreste. Inden for 24 timer blev hele min verden og min fremtid fjernet under fødderne på mig. Alle de vægge, jeg havde bygget, kollapsede omkring mig. Jeg var pludselig et andet sted og alle så, hvad der skete.

Men jeg har taget ansvar for, hvad der skete den aften. Selv på aftenen. Men sandheden er, at det var et uheld.

Jeg var haft en emotionel nedtur i meget lang tid.

Men jeg er ikke voldelig. Vi havde et skænderi, og der skete en ulykke. En ulykke. Blodet som nogen solgte til aviserne var MIT blod, og det var meget sørgeligt og meget personligt.

Grunden til at jeg taler i dag, er fordi min familie ikke kan klare mere. Jeg har mistet mit job, mit hjem og min stemme. Og sandheden er blevet taget ud af mine hænder og brugt som underholdning.

Jeg kan ikke bruge hver dag på at gemme mig og få fortalt, at jeg ikke må tale med nongen.

Jeg er så ked af det over for min familie, fordi de skal gå igennem det her og på samme måde med mine venner. Jeg tænker ikke på, hvordan jeg skal få min karriere tilbage. Jeg tænker kun på, hvordan jeg får min families liv tilbage.'

Se også: TV-værtinde trækker sig fra job: Sigtet for vold

Caroline Flack startede som vært for den britiske udgave af realityprogrammet 'Love Island' i 2015.

Hun har også været vært på det britiske 'X Factor', og i 2014 vandt hun også 'Strictly Come Dancing', der er det britiske svar på 'Vild med dans'.

Har du selvmords-tanker

Du kan kontakte Livsliniens anonyme selvmordsforebyggende rådgivning på:

Telefon: 70 201 201 hver dag kl. 11.00-04.00.

Chat: mandag og torsdag kl. 17.00-21.00 og lørdag kl. 13.00-17.00 via www.livslinien.dk

Netrådgivning: Hver dag via www.livslinien.dk

Livsliniens 220 frivillige rådgivere besvarer hvert år mere end 16.000 henvendelser fra personer med selvmordstanker eller i anden alvorlig livskrise.

Har du akutte selvmordstanker, skal du kontakte Livslinien, din regionale psykiatriske skadestue, egen læge, lægevagten (i Region Hovedstaden 1813) eller 112.

1 af 2 
2 af 2 Caroline Flacks mor vil gerne have, at folk læser datterens sidste tanker. Foto: Ritzau Scanpix/WHLN