TV-vært: Jeg blev udsat for seksuelle overgreb som teenager

Talkshow-værten Ellen DeGeneres afslører nu, at hun blev seksuelt udnyttet af sin stedfar

Ellen DeGeneres afslører nu overfor David Letterman, at hun blev udsat for seksuelle overgreb som teenager. (Foto: AP)
Ellen DeGeneres afslører nu overfor David Letterman, at hun blev udsat for seksuelle overgreb som teenager. (Foto: AP)

Den 61-årige verdensberømte talkshow-vært og komiker Ellen DeGeneres afslører nu, at hun i sine teenage-år blev udnyttet seksuelt af sin stedfar. Ellen DeGeneres håber selv, at den utrolige afsløring kan medvirke til, at andre ofre for seksuelle overgreb vil stå frem og fortælle deres historier.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News, TMZ og Huffington Post  

Den meget private afsløring kom i anden sæson af David Letterman's Netflix-program-serie 'My Next Guest Needs No Introduction', og her fortæller Ellen DeGeneres, at hendes mor, Betty DeGeneres, på et tidspunkt giftede sig med en meget 'ond mand', der udnyttede hende, da hun kun var 15-16 år gammel. Ellen DeGeneres har efterfølgende i mange år skjult sandheden for mange af sine nærmeste. Men nu er hun parat til at afsløre, hvad der egentlig skete.

Ellen DeGeneres er uhyre populær i USA. Her ses hun med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama. (Foto: AP)
Ellen DeGeneres er uhyre populær i USA. Her ses hun med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama. (Foto: AP)
 

Undersøgte hendes bryster for knuder
I programmet fortæller Ellen DeGeneres, at hendes stedfar fortalte hende, at han var nødt til at undersøge hendes bryster, fordi hendes mor netop havde fået fjernet et bryst i forbindelse med brystkræft. Stedfaren bildte den unge DeGeneres ind, at han ville lede efter kræftknuder i hendes bryster.

Den lidt grænseoverskridende undersøgelse fandt sted, mens Ellen DeGeneres mor var på besøg i en anden by. Og stedfaren overbeviste teenageren Ellen om, at det var yderst nødvendigt.

- Så undersøgte han mine bryster en anden gang. Og endnu engang. Og endnu engang, fortæller DeGeneres.

Måtte flygte fra sit værelse
Komikeren fortæller også, at stedfaren både har forsøgt at bryde ind i hendes værelse, og at han også på et tidspunkt smadrede vinduet til hendes værelse.

- Jeg løb, fordi jeg vidste, at der ville komme mere af samme slags. Og jeg fortalte det ikke til min mor, fordi jeg vidste, at det ville ødelægge hendes nyfundne lykke, fortæller DeGeneres.

Den berømte talkshow-vært indrømmer også, at hun i dag er vred på sig selv, fordi hun dengang ikke lykkedes med at konfrontere og stoppe overgrebene:

- Det er er virkelig grim historie, og den eneste grund til, at jeg fortæller den i detaljer skyldes, at jeg ønsker, at andre piger aldrig skal tillade, at sådan noget sker, forklarer DeGeneres til David Letterman.

Mor troede ikke på mig
DeGeneres tilføjede også, at hun skjulte overgrebene for sin mor i et par år, og da hun endelig gik til bekendelse omkring stedfarens seksuelle overgreb mod hende, ville hendes mor ikke tro på historien. Moren fortsatte med at være gift med stedfaren i yderligere 18 år. DeGeneres forklarer dog, at hendes mor endelig forlod stedfaren, fordi han hele tiden ændrede sin historie omkring de påståede overgreb mod hendes datter.

Ellen DeGeneres afslører nu overfor David Letterman, at hun blev udsat for seksuelle overgreb som teenager. (Foto: AP)
Ellen DeGeneres afslører nu overfor David Letterman, at hun blev udsat for seksuelle overgreb som teenager. (Foto: AP)
 

1 af 3 Ellen DeGeneres er uhyre populær i USA. Her ses hun med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama. (Foto: AP)
2 af 3 Stedfaren forsøgte at bryde ind i den unge Ellens værelse flere gange. (Foto: AP)
3 af 3 Ellen DeGeneres afslører nu overfor David Letterman, at hun blev udsat for seksuelle overgreb som teenager. (Foto: AP)
62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!