Tv-vært: Jeg har ikke vasket hænder i ti år

Den kendte tv-vært Pete Hegseth afslørede for åben skærm, at det er uhyre sjældent, at han vasker sine hænder

TV-værten afslørede, at vand og sæbe ikke er noget han bruger til sine hænder. (Foto: Ritzau/Scanpix)
TV-værten afslørede, at vand og sæbe ikke er noget han bruger til sine hænder. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Amerikanske tv-seere fik kaffen galt i halsen, da den 38-årige kendte tv-vært fra Fox News, Pete Hegseth, i tv-programmet 'Fox and Friends' for åben skærm afslørede, at han ikke havde vasket hænder i ti år.

Den usædvanlige bekendelse kom i forbindelse med, at Pete Hegseths medvært Jedidiah Bila netop havde fortalt, at den populære tv-vært Pete Hegseth havde spist gamle pizza-stykker, der var blevet efterladt i pizza-bakker fra dagen før.

TV-værten, der også er kendt som en 'macho-mand' på grund af sin tidligere militær-karriere med blandt andet en udstationering under Irak-krigen, fortsatte pizza-historien på følgende måde:

'Mit nytårsfortsæt for 2019 er at sige ting på tv, som jeg også siger, når kameraet er slukket', startede Pete Hegseth og tilføjede:

'Jeg tror ikke, at jeg har vasket hænder i ti år. Det er sandt. Jeg vasker egentlig aldrig mine hænder. Jeg har gjort mig selv immun overfor bakterier'.

'Bakterier er ikke en rigtig ting. Jeg kan ikke se dem. Og derfor eksisterer de heller ikke'.

Det skriver flere medier heriblandt The Kansas City Star, Miami Herald, New Statesman og Daily Mail, der også har lagt tv-indslaget fra Fox News ud i sin artikel, hvor man kan køre Pete Hegseth fortælle om sin manglende hånd-hygiejne. 

(artiklen fortsætter under billedet)

Her viser Pete Hegseth sine 'uvaskede' hænder frem. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Her viser Pete Hegseth sine 'uvaskede' hænder frem. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

I programmet 'Fox and Friends' fortæller Pete Hegseth også, at hans manglende hånd-hygiejne har gjort ham immun overfor sygdomme.

'Disse hænder ser meget rene ud. Det mener jeg i hvert fald, sagde Pete Hegseth og viste sine store hænder frem foran kameraet.

Fox-værten Pete Hegseth har dog fået kolde fødder eller måske varme hænder med henblik på sin udtalelse, der er gået amok på twitter. Nu siger han, at det hele bare var en joke, og at han selvfølgelig vasker hænder. Det skriver USA Today

Hegseths utrolige udtalelse står også i direkte modsætning til videnskaben og diverse sundhedsmyndigheder i hele verden, der gang på gang har understreget, at den mest effektive måde til at undgå bakterier og infektioner og undgå sygdomme simpelthen er at vaske hænder. Det forebygger også, at man overfører infektioner, bakterier og virus til andre mennesker.

Nyhedsmediet Raw Story bragte historien på deres twitter-profil, og herfra har Ekstra Bladet hentet en masse reaktioner på brugernes reaktioner om Pete Hegsets hånd-hygiejne.

En bruger skriver: 'Du skal aldrig nogensinde give hånd til ham'.

En anden bruger skriver kort og godt: 'Frastødende'.

En tredje bruger skriver: 'Jeg kan ikke se hans hjerne, så han har helt klart ikke nogen hjerne'.

En fjerde bruger skriver: 'Det må være vanskeligt for ham at tage et brusebad uden at få sine hænder rene. Det må også være vanskeligt at være så dum'.

1 af 2 Her viser Pete Hegseth sine 'uvaskede' hænder frem. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 2 TV-værten afslørede, at vand og sæbe ikke er noget han bruger til sine hænder. (Foto: Ritzau/Scanpix)
149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen