Tv-vært raser: 'Er du bare en stripper?'

Piers Morgan er dybt forarget over dette års underholdning ved Super Bowl, fordi det slet ikke egner sig til tv for hele familien

J. Lo og Shakiras optræden har delt vandene. Se højdepunkterne fra det vilde show her. Video: SNTV

Selvom showet ellers er blevet rost vidt og bredt, er der nogen, der ikke er helt tilfredse med den optræden, J. Lo og Shakira serverede ved dette års Super Bowl.

I en længere klumme hos Mail Online har tv-værten Piers Morgan kritiseret de to kvinder for at levere et så sexet show, når programmet vises i et tidsrum, hvor hele familien ser med.

Han udskammede kvinderne for at slynge sig omkring en stang og tage sig selv i skridtet.

Det er for ham meget svært at se, hvordan man kan forsvare sådan et show, når programmet sendes om eftermiddagen.

Han sammenlignede Jennifer Lopez med den rolle, hun spiller som stripper i filmen Hustlers.

Må man være så sexet, når børn se med? Foto: TIMOTHY A. CLARY/Ritzau Scanpix
Må man være så sexet, når børn se med? Foto: TIMOTHY A. CLARY/Ritzau Scanpix
 

'Det er en god film, men hun gengav sin rolle fra filmen ved Super Bowl', skriver han blandt andet.

'Hun kastede sig selv om stangen i et alt for småt sølv-sæt, mens hun viste sit skridt til kameraerne'.

Tv-værten beskrev Shakiras optræden som et 'bondage-show'.

Han indrømmede dog, at der var tale om et meget underholdende show, men at man ikke kunne vise sådan noget til et familiearrangement.

'Det var hot, sydende, sensuelt og vildt sexet. Præcis som jeg ville forvente fra to smukke og talentfulde kvinder, der har vist deres kroppe frem på denne her måde i flere årtier. Men det var et forkert sted at vise det. Det er svært at forsvare det, når det bliver vist på Amerikas mest sete familieprogram', lyder det.

Han mener, at Super Bowl er for alle aldre.

'Det er en af de få gange, hvor hele familien samles for at se noget fodbold, sjove reklamer og et godt show. Mange af seerne har været børn. Hvad synes de mon om sådan et show? Godt lavet af J. Lo og Shakira. Men det var det forkerte sted at vise det', afslutter han.

Piers Morgan sammenlignede kvinderne med strippere i et sex-show. Foto: TIMOTHY A. CLARY/Ritzau Scanpix
Piers Morgan sammenlignede kvinderne med strippere i et sex-show. Foto: TIMOTHY A. CLARY/Ritzau Scanpix
 

121 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere