Tv-vært revser verdens yngste milliardær: Forbandet vrøvl!

Tv-værten Piers Morgan er langt fra imponeret over Kylie Jennes succes

Kylie Jenner tjener styrtende med penge på sine såkaldte 'lipkits' og andre makeupprodukter. Men ikke alle er lige begejstrede for hendes succes. Foto: AP
Kylie Jenner tjener styrtende med penge på sine såkaldte 'lipkits' og andre makeupprodukter. Men ikke alle er lige begejstrede for hendes succes. Foto: AP

Tirsdag stod det klart, at den 21-årige realitystjerne Kylie Jenner er verdens yngste milliardær, efter Forbes udgav deres årlige milliardærliste.

Det yngste medlem af Kardashian-klanen har ifølge magasinet tjent sin formue på sit kosmetikfirma, Kylie Cosmetics, som hun lancerede for blot tre år siden og selv ejer 100 procent af.

Men det er langt fra alle, der klapper i hænderne over Kylie Jenners succes.

I et indlæg på Daily Mail langer den kendte tv-vært Piers Morgan kraftigt ud efter Kylie Jenner, som han ikke mener selv har gjort sig fortjent til sin succes.

'Fra hvad jeg kan se, så har Kylie Jenner intet andet talent end at være Kylie Jenner. Hun synger ikke, hun danser ikke, hun løser ikke videnskabelige problemer, redder liv eller prøver at udrydde sygdomme. I stedet virker Kylie Jenner til bare at være meget talentfuld til at være hende selv. De fleste af hendes salg kommer fra, at hun promoverer dem på de sociale medier', skriver Piers Morgan med henvisning til 21-årige Jenners 128 millioner følgere på Instagram og 26 millioner på Twitter.

Den britiske journalist Piers Morgan er ikke imponeret over Kylie Jenner. Foto: AP
Den britiske journalist Piers Morgan er ikke imponeret over Kylie Jenner. Foto: AP
 

Berømt på familien
Piers Morgan mener i stedet, at Kylie Jenner kun er blevet berømt, fordi hun er en del af Kardashian-familien.

'Men lad os være ærlige: Hendes unge, kvindelige følgere er kun interesserede i hende og hendes smag i læbestift, fordi hun tilfældigvis er en del af Kardashian-familien. Og den eneste grund til familiens succes kommer ned til en ting: en sexvideo', siger Piers Morgan med henvisning til den sexvideo, der i 2007 blev lækket af Kim Kardashian, hvor hun havde sex med sin ekskæreste Ray J.

Efter sexvideo-skandalen blev Kardashian-familien en del af realityserien 'Keeping Up With The Kardashian', hvor man følger dem og deres liv på tæt hold. Og netop den serie er en stor del af grunden til, at Kylie Jenner har fået så stor succes, som hun har. I hvert fald hvis man spørger Piers Morgan.

Se også: Kun 21 år: Hun er verdens yngste milliardær

'Kylie påstår, at det hele er hendes egen fortjeneste. For et par måneder siden, da der begyndte at florere rygter om, at hun var ved at få milliardærstatus, pointerede hun, at hendes succes skyldtes hendes eget hårde arbejde, efter hendes mor og far sagde, at hun skulle klare sig selv økonomisk, efter hun var 15 (...) Hvad er det for noget forbandet vrøvl. (...) Hun blev berømt, fordi hendes søster Kim var med i en sexvideo. Videoen førte til tv-showet, som førte til, at familien fik status som berømtheder', lyder det fra tv-værten.

'Unge kvinder burde have bedre forhåbninger end at tænke, at måden man skal få succes på, er ved at lave en sexvideo, eller lægge dumme topløse billeder ud på de sociale medier? Det eneste hårde arbejde bag alt det her kom fra Kim - og hun skulle gøre meget mere end at blive klappet på ryggen', afslutter Piers Morgan.

Kylie Jenner er milliardær - i dollars. Foto: AP
Kylie Jenner er milliardær - i dollars. Foto: AP
 

Kylie Jenner har ikke kommenteret Piers Morgans indlæg, men har tidligere sagt følgende til Forbes om sin nye status:

- Jeg havde ikke regnet med noget. Jeg kunne ikke forudse fremtiden. Men det føles da rigtig godt. Det er et rart klap på skulderen, udtaler den 21-årige Jenner til Forbes.

Intl. kendte - 6. mar. 2019 - kl. 17:32 Bandlyst af Kardashian-familien: Nu forsvarer hun sig

Massiv kritik
Da Kylie Jenner sidste år blev fremhævet af magasinet som en af America's Richest Self-Made Women, blev hun fra flere sider kritiseret massivt for ikke at være 'self-made' - altså at hun ikke selv er skyld i sin succes.

I stedet påpegede kritikere, at hun kommer fra en rig og indflydelsesrig familie, der tilmed i årevis har haft deres eget populære realityshow 'Keeping Up With the Kardasians'.

Se også: Husmor driller Kim Kardashian: Her forklarer hun hvorfor

Men Forbes forklarer selv, hvordan Jenner alligevel kan havne i den kategori.

'Forbes definerer 'self-made' som en, der har bygget et firma eller skabt sig en formue alene snarere end at arve noget eller alt af den,' skriver magasinet i en artikel fra 2018.

Dermed har hun overhalet manden bag Facebook, Mark Zuckerberg, der blev del af den eftertragtede klub i en alder af 23.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!