Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV-vært til veganer: Jeg vil vædde 8000 kroner på at jeg lever længere end dig

Den verdenskendte tv-vært Piers Morgan i hidsig debat med den kendte britiske veganer Liz Jones

Den kendte tv-vært lavede væddemål med veganer for åben skærm. (Foto: AP)
Den kendte tv-vært lavede væddemål med veganer for åben skærm. (Foto: AP)

Der var krig på kniven og højrøstet debat, da den verdenskendte tv-vært Piers Morgan her til morgen i tv-programmet 'Good Morning Britain' røg ud i en heftig debat med den kendte britiske veganer, journalisten Liz Jones, der har sin egen klumme i avisen Daily Mail.

Bølgerne gik så højt, at Piers Morgan til sidst sagde: Jeg vil vædde 8000 kroner på, at jeg kommer til at leve længere end dig.

Det skriver flere medier heriblandt Metro, The Sun og Daily Mail.

Piers Morgan kom blandt andet op i det røde felt, fordi Liz Jones mente, at veganisme burde blive en religion. Hun hævdede også, at veganisme som emne er mere vigtigt end 'Brexit', der er en forkortelse for Storbritanniens udmeldelse af EU.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Veganeren og journalisten Liz Jones betragter veganisme som en religion. (foto: Getty Images)
Veganeren og journalisten Liz Jones betragter veganisme som en religion. (foto: Getty Images)
 

- Veganisme er en række dybfølte overbevisninger. Det er en passion. Jeg tror på, at man ikke skal skade andre. Jeg tror på, at de mest sårbare medlemmer i vores samfund, dyrene i vores landbrug, skal behandles med respekt, forklarede Liz Jones og tilføjede:

- Veganismen er en del af debatten omkring vores planets fremtid, og hvordan vi behandler de dyr, som vi deler planeten med.

Piers Morgan spurgte Liz Jones, hvem der så er Gud i denne religion:

- Det er dyrene. Jeg elsker dyr. Jeg tror dog ikke, at en religion handler så meget om en gud. Det handler om at respektere hinanden.

Debatten blev endnu mere intens, da Piers Morgen pegede på, at Liz Jones ikke var særlig konsekvent med henblik på sin veganisme, fordi hun ikke satte spørgsmålstegn ved døde insekter og andre livsformer på jorden.

Hertil svarede Liz Jones:

- Jeg har ikke selv fået børn, så jeg er ikke med til øge mængden af det mest farlige dyr på planeten. Vi ødelægger vores planet. Der er alt for mange mennesker på planeten.

En 'æg-te' veganer
Men der er garanteret mange ægte veganere, der fået guleroden galt i halsen, da Liz Jones på et tidspunkt i 'Good Morning Britain' indrømmede, at hun faktisk spiser æg. At spise æg er nemlig et absolut 'no go' for veganere, da det er et animalsk produkt.

Liz Jones forklarede Piers Morgan, at hun spiser æg, når hun kender forældrene til de æg, der bliver lagt. Og hun forklarede også sin ægge-spisning med, at hun selv holder høns.

På trods af sin ægge-spisning opfordrer Liz Jones til, at forældre skal opfostre deres børn til at blive veganere. Ellers er det slut for menneskeheden.

 

 

1 af 2 Veganeren og journalisten Liz Jones betragter veganisme som en religion. (foto: Getty Images)
2 af 2 Den kendte tv-vært lavede væddemål med veganer for åben skærm. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen