Tvivl om Zombie Boys død: Det var ikke som man troede

Den canadiske model og kunstner Rick Genest mistede livet sidste år. Nu afvises spekulationerne om selvmord

Zombie Boy blev kun 32 år. Foto: Ritzau Scanpix
Zombie Boy blev kun 32 år. Foto: Ritzau Scanpix

I august, sidste år, kom det frem, at Rick Genest - også kendt som Zombie Boy - var gået bort seks dage før sin fødselsdag i en alder af blot 32 år.

Flere medier kunne berette, at alt tydede på selvmord, da han blev fundet foran sit hjem i Montreal, Canada, efter et fald fra 3. sal.

Men nu - mere end et år senere - kan retsmediciner Melissa Gagnon slå fast, at der formentlig var tale om en tragisk ulykke. Hun skriver i sin rapport, at han blev fundet 'bevidstløs og blødende' foran bygningen af en forbipasserende. I hans krop fandt man mængder af alkohol, så han beskrives som 'svært påvirket', ligesom man også fandt spor af cannabis.

- Ikke at efterlade et selvmordsbrev er meget usædvanligt. Han skrev til mig hver dag, siger Rick Genests manager Karim Leduc. Foto: Francois Guillot/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 4. aug. 2018 - kl. 21:54 Tvivl om Zombie Boys dødsårsag: - Han kunne have mistet balancen

Familie og venner har pure afvist spekulationerne om, at han skulle have taget sit eget liv, hvilket retsmedicineren støtter.

'Han virkede ikke til at være psykotisk eller mentalt forstyrret, da han gik ud på balkonen for at ryge. Efter analysen, og da undersøgelsen ikke afslørede en klar og utvetydig intention om at gøre en ende på sit liv, kan jeg ikke påstå, at dødsfaldet var et selvmord', skriver hun ifølge Billboard.

Ifølge Melissa Gagnon er den mest sandsynlige forklaring, at dødsfaldet simpelthen var en ulykke.

Faldt måske bagover
Rick Genest var tatoveret over hele kroppen og i ansigtet. Han blev kendt for sin optræden i Lady Gagas musikvideo 'Born This Way' og deltog siden i diverse tv-shows.

På Twitter beklagede Lady Gaga hans død.

Rick Genest var kendt under navnet Zombie Boy. Han blev især kendt efter at have optrådt i en Lady Gaga-musikvideo Intl. kendte - 3. aug. 2018 - kl. 08:06 Zombie Boy er død

Rick Genests manager, Karim Leduc, kunne da heller ikke få selvmordsteorien til at stemme.

Han har tidligere fortalt til USA Today, at Zombie Boy højst sandsynligt faldt bagover.

- Jeg har været ude på den balkon før. Det er en balkon til nødstilfælde, og den skal være låst. Det er en nødudgang, og derfor er gelænderet ikke så højt.

- Jeg er lige så høj som Rick, og gelænderet går mig til under hoften.

Leduc sagde derudover, at han sad på gelænderet inden faldet.

- Og hvad vi ved af, så faldt han bagover. Han kunne have mistet balancen, sagde Leduc, hvilket retsmedicineren nu støtter.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere