Udfordrede verdensstjerne: Så ringede han

Verdensstjernen Dave Grohl ringede til tiårig efter flere måneders trommebattle

Dave Grohl spiller normalt guitaer i bandet Foo Fighters. Men han startede på trommerne i bandet Nirvana. Foto:
Dave Grohl spiller normalt guitaer i bandet Foo Fighters. Men han startede på trommerne i bandet Nirvana. Foto:

Få tiårige har modet til at udfodre verdensstjerner. Endnu færre har nok modet til at gennemføre.

Men Nandi Bushell fra Ipswich i England tog chancen og vandt bamsen.

Trommeduel
Efter flere måneders 'battle' har hun nu mødt superstjernen Dave Grohl, der lover, at de skal spille sammen i virkeligheden.

Artiklen fortsætter

Forhistorien er, at hun i august udfordrede den tidligere Nirvana-trommeslager og nuværende forsanger i superbandet Foo Fighters til en duel på tønderne.

17. august lagde hun således en video op på twitter, hvor hun skriver, at hendes drøm er at jamme med Dave Grohl, hvilket følges af ordene:

'Hr. Grohl jeg vil gerne bede om en trommeduel med dig.'

Hyldestsang
Og den duel blev taget op af Dave Grohl, der på Foo Fighters officielle side lagde en video op, og siden har de to skiftet til at udfordre.

Artiklen fortsætter

Dave Grohl har lavet en hyldestsang til den unge trommeslager. Men den tiårige brite lod sig ikke slå ud af den - tværtimod skrev hun en hyldestsang den anden vej Rock and Grohl.

Tidligere har hun fået en guitar af Rage Against the Machine- og Audioslave-guitaristen Tom Morello. og hun har jammet med Lenny Kravitz. Og nu tyder det på, at hun skal på scenen igen.

Artiklen fortsætter

I november blev hun ringet op af Dave Grohl på et videokald, hvor de første gang mødte hinanden 'ansigt til ansigt'. Videoen af samtalen er lagt op på Youtube.

På scenen
Dave Grohl indleder med, at det er ligesom at møde en Beatle, og han siger, at han aldrig bliver lige så god som Nandi Bushell, der responderer, at han bare skal øve sig. Ja, faktisk mener Dave Grohl, at han bør tage timer hos Nandi Bushell.

Videoen er i skrivende stund set af cirka 400.000, og de to aftaler, at Nandi Bushell skal komme på scenen næste gang Foo Fighters kommer til England.

- Det kan ikke være fra start, for så stjæler du rampelyset, siger Dave Grohl, der slår fast, at mødet aldrig var lykkedes, hvis det ikke var på grund af corona, for så havde han ikke haft tid.

30 kommentarer
Vis kommentarer