Udskældt på nettet: Disneystjerne smider bh'en

Det er langt fra alle af Dove Camerons fans, der er tilfredse med, at hun viser sin naturlige krop frem

Dove Cameron fik flere følgere til at få kaffen galt i halsen. Foto: Ritzau Scanpix
Dove Cameron fik flere følgere til at få kaffen galt i halsen. Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke altid nemt at være kvinde og stå ved sin krop på de sociale medier.

Det har den 23-årige Dove Cameron, der er kendt fra flere produktioner på Disney Channel, måtte sande, efter hun har delt to billeder på sin Instagram, hvor hun ikke har bh på.

Billedet er blevet udskældt af flere af hendes fans, der ikke mener, at hun er et ordentligt forbillede, når hun viser sig sådan frem - uanset hvor mange feministiske citater, der er vedhæftet billedet.

Til billederne har hun brugt citater fra 'Singing Woman: Voices of the Sacred Feminine'.

Men selvom budskabet om, at man skal elske sig selv som kvinde og omfavne den krop, man nu en gang er født i, går den altså ikke rent hjem hos hendes mange fans.

'Hvad har du gang i?'
'Ikke for at være streng, men der er børn, der ser på denne her side, og dine brystvorter er helt fremme', skriver en.

'Skat, hvad er det, du lægger op? Du er en professionel skuespiller, der arbejder med Disney - ikke en pinup-pige', skriver en anden.

'Okay had mig al det, du vil, men feminisme er super uattraktivt. Tag dog en bh på. Der er små børn, der følger med og er inspireret af dig, og de behøver ikke se det her. Du er en Disneystjerne og opfører dig sådan? Ulækkert', skriver en tredje.

Andre var dog på skuespillerens side og støttede hende i, at hun viser sin krop frem, fordi man som kvinde skal have retten til at gøre, hvad man vil.

'Mænd må gerne gå rundt uden en trøje på og vise deres brystvorter, men kvinder bliver 'slut-shamed' (udskammet red.), når de ikke har en bh på', skriver en af støtterne.

'Kvinder er de sejeste'
Skuespilleren selv besluttede sig da også for, at hun ikke gad høre på alle dem, der ikke var enig med hende.

'Tag dog din bh af, hvis du vil. Du skal ikke gemme din naturlige krop væk. Folk er underlige. Bare fordi det er normen at være flov over sine brystvorter eller andet af vores kvindelige anatomi eller din menstruation, betyder det ikke, at de ting rent faktisk er pinlige. Kvinders kroppe er de sejeste. Alle dem, der siger, du skal gemme den væk eller udskammer dig grundet dit køn, de kan bare skride', skriver hun.

Dove Cameron spillede med i den populære Disneyfilm Descendants og tv-serien Liv and Maddie.

268 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere