Ung model med Downs vil ændre vores skønhedsideal

Australske Madeline drømmer om en karriere som model og vil ikke lade sit handicap stå i vejen

Se nogle af Madeleine Stuarts billeder. (Foto: Privat)

18-årige Madeline Stuart fra Brisbane i Queensland, Australien har en helt særlig mission i livet. Sammen med sin mor, Rosanne, vil hun ændre den måde, som vi opfatter skønhedsidealer på.

Madeline er født med Downs Syndrom. Alligevel jagter den unge pige en karriere som model, og hun opfatter ikke sit handicap som en hindring, men som en styrke:

- Madeline har den indstilling, at hvis vi kan ændre folks syn på skønhed, så det indre tæller mere end det ydre, så ville de fleste af dem, der lider af Downs Syndrom, kunne blive modeller.

Se også: Ben holdt sit løfte og inviterede veninde med Downs Syndrom med til bal

- Verden har brug for at se, hvordan Madeline stråler, og hvor fantastisk og sprudlende en personlighed hun har. Jeg tror, at hun vil kunne vinde millioner af hjerter, skriver Rosanne Stuart til flere medier - blandt disse Ekstra Bladet.

Ud over Downs syndrom lider den 18-årige pige af en hjertesygdom og var tidligere overvægtig. Men da Madeline ikke længere kunne dyrke sport sammen med sine skolekammerater, ændrede hun sin livsstil.

- Hun droppede junkfood, begyndte at gå til svømning fem gange om ugen, startede med at spille cricket, gå til dans og være cheerleader. Nu har hun tabt sig 21 kilo og er tæt på sin idealvægt, skriver Madelines mor, der stødte på både fordomme og udfordringer, da hendes datter begyndte i skolen:

- Da Madeline startede i skolen fortalte hendes læger mig, at hun aldrig ville blive i stand til at udrette noget. Når der var idrætsdag i skolen, så brokkede andre forældre sig over at hun deltog, fordi de ville have, at deres barns hold skulle vinde. Madeline har aldrig været selvisk og bekymrer sig altid om andre. Når en modstander faldt på basketball-banen, ville Maddy hjælpe hende op, forklarer Rosanne.

Jamie Brewer ses her under et Hollywood-arrangement i marts 2014 i forbindelse med sin rolle i 'American Horror Story'. Hun kan lige nu opleves på catwalken under modeugen i New York. (Foto: AP) Intl. kendte - 12. feb. 2015 - kl. 20:55 Model med Downs syndrom indtager modeuge

Efter vægttabet proklamerede Madeline, at hun ville jagte en karriere som model. En udmelding der ikke kom bag på hendes mor:

- Lige siden hun var helt lille, har hun elsket at få taget billeder. Hun er selvsikker og elsker opmærksomhed og at være på scenen. Mennesker med Downs kan det samme som alle andre - de gør det bare i deres eget tempo.

Sammen med Madelines kæreste, samt en af hendes veninder, arbejder Rosanne Stuart nu målrettet på at skaffe datteren en modelkontrakt:

- Kun hvis hun får masser af opmærksomhed via de sociale medier, vil model-verdenen finde hende interessant. Sådan er det desværre, skriver Rosanne Stuart.

Støt Madelines kamp for at blive model - følg hende på Facebook og Twitter klik her:

Madeline på Facebook

Madeline på Twitter

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

 

73 kommentarer
Vis kommentarer