Ups!: Derfor må du ikke sætte en sko på en Ferrari

Ferrari truer angiveligt med at sagsøge en kendt tysk modedesigner på grund af et billede

Den tyske modeskaber Philipp Plein har fået Ferrari på nakken. Men han nægter at føje bilgiganten. Foto: Ritzau Scanpix
Den tyske modeskaber Philipp Plein har fået Ferrari på nakken. Men han nægter at føje bilgiganten. Foto: Ritzau Scanpix

Man skal værne om sit brand, og det tager bilfabrikanten Ferrari tilsyneladende meget, meget alvorligt.

Den tyske modedesigner Philipp Plein er nemlig kommet i unåde, efter han lagde dette billede op på Instagram.

Vis dette opslag på Instagram

50 shades of

Et opslag delt af Philipp Plein (@philippplein) den

Det skal siges, at det er Pleins egen Ferrari. Det er også hans egne sko. Men kombinationen af disse har skabt røre hos Ferrari, der ifølge Plein har truet med at sagsøge ham, hvis ikke han fjerner billedet. Han har selv lagt brevet fra Ferraris advokater på Instagram.

Her lyder det, at Pleins opførsel 'skader Ferraris brand'. Ifølge Ferrari udnytter Plein deres brand til at fremme sit eget skomærke, hvilket Plein pure afviser.

Plein lagde billedet op 30. juni, og for fire dage siden lagde han brevet fra Ferraris advokater op. Heri lyder det, at Plein har 48 timer til at fjerne billedet fra alle sociale medier, hjemmesider og lignende, ellers vil de hive ham i retten.

Det har Plein dog ikke ville finde sig i. Han betegner brevet som 'afpresning' og har i stedet bedt sine følgere sende billeder af hans skomærke ovenpå de luksusbiler, de måtte eje.

Det er blevet til denne kavalkade.

Ifølge Plein handler dette ikke bare om hans skomærke og en italiensk bilfabrikant.

'Dette er en kamp for vores ret til at bringe, hvad vi vil på vores private sociale medier (så længe det ikke skader nogen), skriver han på Instagram.

I en kommentar til Bloomberg siger Carmine Rotondaro, der er juridisk rådgiver for Plein, at Ferraris beskyldninger sker 'uden grund'. Han siger videre, at designeren aldrig har søgt at promovere sit brand med hjælp fra Ferrari, og at han absolut ingen planer har om at fjerne billedet igen.

Ferrari afviser over for Bloomberg at udtale sig.

142 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere