Ups, I did it! Satte ild til eget hjem

Ved et uheld brændte Britney Spears sit træningslokale ned

Den 38-årige popsangerinde har ved en fejl brændt sit træningslokale ned. Foto: Ekstra Bladet/Per Lange
Den 38-årige popsangerinde har ved en fejl brændt sit træningslokale ned. Foto: Ekstra Bladet/Per Lange

Den 38-årige popsangerinde Britney Spears har brug for en ny træningsrutine, efter hun ved et uheld brændte sit træningslokale ned. Et uheld hun tager stille og roligt.

Popprinsessen Britney Spears har de tidligere år været ramt af den ene skandale efter den anden, og nu er uheldet igen ude.

På Instagram afslører sangerinden selv, at hun ved en fejl er kommet til at brænde sit træningslokale ned og derfor ikke har kunnet træne der i seks måneder.

'Det var en ulykke . men ja... jeg brændte det ned', skriver Britney Spears til videoen af hendes træningstutorial.

'Jeg gik forbi døren til gymnastiksalen og så flammer...BOOM!!', skriver hun og tilføjer:

Se også: Rygte bekræftet: Supermodel Gigi Hadid gravid med første barn

- Jeg havde to stearinlys og ... en ting ledte til noget andet, og så brændte det ned. Nu er jeg herinde, og jeg har kun to maskiner tilbage, fortæller hun i videoen om episoden.

Sangerinden tilføjede også, at 'ved Guds nåde gik alarmen', og heldigvis kom ingen til skade ved den alvorlige ulykke.

90 kommentarer
Vis kommentarer