Ups! Supermodel vælter på pressemøde

Ifølge modellen skyldtes hendes uheld blitz fra fotografernes kameraer

Pressemødet er veloverstået, men så går det galt. Se 'The Body's' uheld her. Video: Kamera One.

Den tidligere supermodel Elle Macpherson var nær kommet galt af sted, da hun sidste uge snublede fra scenen under et pressemøde i Østrig. Det skriver news.com.au.

Den australske model var i alpelandet for at deltage i det berømte Wien Operabal, der også er kendt som Østrigs nationalbal.

Den østrigske byggematador Richard Lugner havde inviteret 'The Body' og betalt hende et ukendt beløb for at være hans ledsager til ballet.

Ved tidligere lejligheder har Lugner medbragt blandt andre Goldie Hawn, Pamela Anderson, Ivana Trump og ikke mindst Kris Jenner og Kim Kardashian som dobbelt-date til det traditionsrige bal.

Artiklen fortsætter under billedet.

Elle Macpherson var byggematador Richard Lugners ledsager til årets operabal i Wien. Foto: Splash News.
Elle Macpherson var byggematador Richard Lugners ledsager til årets operabal i Wien. Foto: Splash News.
 

Forud for ballet skulle Macpherson deltage i en pressekonference, og da den var så godt som overstået, skete uheldet. Da den 53-årige model gik ned fra scenen, mistede hun nemlig balancen og snublede, men var hurtigt på benene igen.

Efterfølgende forsikrede hun en reporter, at hun var ok, før hun sendte en stikpille mod de fremmødte fotografer.

- Der er så meget blitzlys, at jeg ikke kan se. Derfor er det pænt bare at lade os gå lidt, gutter, lød det fra Macpherson.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere