Ups! Verdensstjerne i pinlig bommert

Tom Brady havde ikke helt kontrol over tøjet, da han spillede velgørenhedsgolf med Tiger Woods

Tom Bradys bukser kunne slet ikke holde til den nye sportsgren. Foto: Ritzau/Scanpix/Mike Ehrmann
Tom Bradys bukser kunne slet ikke holde til den nye sportsgren. Foto: Ritzau/Scanpix/Mike Ehrmann

Når enden er god, er alting godt.

Det var det også for sportsstjernen Tom Brady, der søndag var lidt uden for sit vante element og i stedet for en amerikansk fodbold havde valgt at tage en golfkølle i hånden.

Sammen med den professionelle golfspiller Phil Mickelson havde han udfordret Peyton Manning og Tiger Woods i 18 huller ved Medalist Golf Club i Florida.

 Se også: Dyster med NFL-legender: Vi blæser dem ud

Der var dog tale om en venskabelig velgørenhedskamp, hvor de fire tilsammen skrabede 20 millioner dollars sammen til fordel for at hjælpe under coronakrisen.

Tiger Woods og Peyton endte med at vinde, men det var Tom Brady, der løb med det meste af opmærksomheden, da han havde en noget uheldig oplevelse med sine bukser.

Se også: Tog hævn efter hån

På live-tv blev det nemlig optaget, at stjernen revner sine bukser.

Senere har Tom Brady dog joket med situationen på sin Twitter.

'Mine bukser ville åbenbart gerne have gang i lidt social distancering', skriver han.

 

Han tog dog også nederlaget pænt og skrev et tweet omkring kampen.

'Tillykke til Tiger Woods og Peyton. De kæmpede hårdt og godt. Nu tilbage til mit almindelig job', lød det.

 

6 kommentarer
Vis kommentarer